Sandfær-Andersen

Sommer 2011

2011-07-23T11:07:00.001-07:00

Vi er allerede startet på anden del af ferien… sidste uge arbejdede vi, og ugen før holdt vi også ferie. Der er allerede sket meget :-)

Vi lagde ud med en tur til Himmelbjerget i fint ferievejr, sådan en næsten almindelig mandag. Inden havde vi været på bytur i Silkeborg og spiste næsten udendørs på en café, inden vi måtte rykke indendøre pga rygere, der satte sig ved bordet ved siden af.

Til aften besøgte vi vore gode venner, Lotte og Martin, i Galten, og en rigtig god dag sluttede rigtig dejligt! Anne Sophie fik leget klæd-ud, og Kaare fik spillet Wii i wildskab.

Senere på ugen fik vi besøg af Anitta, Carsten og Vilas… som fra starten var meget tavs, sandsynligvis pga de meget larmende børn af vores. Snart følte han sig dog også hjemme, og der blev leget pænt godt. Og som I kan se af billedet, kunne alle tre børn også finde ud af at have det sjovt sammen :-)

Nu er anden del af ferien startet, og jeg slutter af med et billede af vores nyeste familiemedlem – en særdeles afslappet killing. Kaare kom en dag, han var kommet hjem fra Fritteren og sagde, at katten havde fået killinger bag hans seng… og det var så korrekt.

At vi ikke var klar over, katten overhovedet skulle have killinger, er en detalje. Men kun den ene overlevede, så indtil videre lever den endnu.

En uge til ferie!

2011-07-03T00:18:00.001-07:00

Så fløj tiden igen, og juni forsvandt totalt … vi skriver nu 3. juli, vejret er 15 grad og finregn, og umiddelbart ser det ikke ud til lysning af stor art. Så vi kørte i hobbyforretning og boghandel i går og fik købt lidt forskelligt ind, tiden kan gå med i sommer :-)

I starten af måneden besøgte vi vore gamle naboer, Bodil og Jens Peder, i deres campingvogn på Jesperhus Camping. Vejret var næsten ligeså godt som i dag, så det blev mest til indendørs aktiviteter, men så fik ungerne prøvet at bowle IRL, og det var sjovt!

Kaare havde jo prøvet at bowle på Wii, så det mente han ikke der kunne være så svært… det var dog godt, vi havde banderne på.

Dagen efter stod den så på den årlige Legoland-tur! Vi tog igen afsted med Vestjysk Bank, men da vejret var virkelig dårligt om lørdagen, var Legoland overfyldt om søndagen, og vi overvejer at finde et andet tilbud næste år at komme ind på …

Kaare var dog blevet gammel nok til at prøve trafikskolen, og det var stort! Nu har han sit eget kørekort at vise frem og han gik meget op i at køre korrekt…

Lidt sommer har vi også haft, og vi var så utrolig heldige, at det gode vejr faldt lige til Kr. Himmelfart, hvor vi havde nogle fridage at nyde det i!

Derudover har der bare været meget, og i sidste uge var Kaare i sommerskole med blandt andet fisketur, tur på rulleskøjtebane, tur til Baboon City og skovtur… næste uge bliver bare helt og aldeles normal uden de store ting – rart!

Anne Sophie kommer med mange guldkorn for tiden – har helt klart sin egen måde at udtrykke tingene på. Som nu: politiverne (detektiverne) samt glasrør (sugerør) ;-)

Påsken 2011

2011-04-25T13:00:00.001-07:00

Sikket vejr. Sikken påske. Og hvor har vi nydt det!

Vi har besøgt gode venner, holdt fri, spist lam rigtig mange gange (uhmmm!) og bare nydt det!

Vi har hjulpet med at få sommerhuset rengjort og haft besøg af Julie, Lasse og Alma – generelt har det bare været 5 rigtig dejlige dage, hvor der også er blevet blæst rigtig mange flæbeblobler!

Mandag op til påske holdt vi også fri og tog i Jyllands Park Zoo – det blev også en rigtig dejlig dag.

Hvodden er det lige?

2011-04-07T08:39:00.000-07:00

Første gang Kaare havde sand i bleen undrede jeg mig – nu er jeg blevet det klogere og har konstateret, at sådan er det så. Sand kommer ind overalt. Men hvordan barnet får sand i bleen, når hun har både flyverdragt OG elefanthue på … det undrer mig til stadighed!

Det er blevet forår, og det er skønt! Det går godt i børnehave og skole, og Anne Sophie er meget fascineret af Oliver, der dog er lidt i tvivl om, hvordan han skal forholde sig til sådan en fascination.

Jeg har fået taget billeder af forårsblomsterne og nyder makro-funktionen til det nye kamera meget.

Kaare er blevet 7 år!

2011-03-20T03:11:00.000-07:00

Jeg må bestemt ikke glemme vores store dreng. Han bliver så stor, han bliver så dygtig, han får så megen ros (så et eller andet må vi jo gøre rigtigt) …

Nu er han blevet 7 år. Han fik nogle gode gaver, men som med så mange andre kan al opmærksomheden godt stige til hovedet, så klasselæreren var ved at efterlyse 'den gode, gamle Kaare', da hun var på besøg her med hele klassen.

Og han nåede også lige at tage endnu en omgang falsk strubehoste med efterfølgende hosten – imellem Anne Sophies og sin egen fødselsdag. Ret godt klaret, når der nu kun er 9 dage imellem.

Han fik mange gode ting i gave, da klassen var her. (blandt andet 55 blyanter og farveblyanter).

Folk skal ikke komme og sige, at man ikke kan få nogle fine ting for 10 kr. Derfor tog vi også i 'Tiger' i Holstebro i går – for at vi også kunne få fyldt op med nogle ting til når, han tager til fødselsdag ved kammeraterne.

Og Kaare har regnet den ud. Pigerne er jo begyndt kun at invitere pigerne med til deres fødselsdage, men Kaare vil have hele klassen med – jo flere gaver får han jo!

Men nu er det altså slut med børnefødselsdage for i år. Den næste fødselsdag på programmet er min egen, og lige nu ønsker jeg mig bare mest af alt at blive helt rask. Det er længe siden, jeg har prøvet det.

Kagemanden her pyntede Kaare og Anne Sophie selv – Kaare er rigtig god til sådan nogle ting, og Anne Sophie var lykkelig for at få lov at være med.

Anne Sophie til sin første fest … og andet

2011-03-20T03:06:00.000-07:00

Anne Sophie har været til fest i børnehaven. Det er nu ved at være lidt tid siden, men moderen her er ikke så hurtig for tiden pga en del sygdom. Men det havde været rigtig godt og sjovt!

Børnene fik popcorn, is (som hun tabte på gulvet) samt saftevand. Og så var der den uundværlige tis-kugl (diskokugle). For tiden er det hendes største ønske at få en sådan, og enhver ting vi kommer omkring som bare ligner – får betegnelsen 'tis-kugl'.

Men der er også sket andet … Kaare har fået købt rulleskøjter og Anne Sophie et løbehjul for fødselsdagspengene, og med et par bolde til husstanden fra gårdagens indkøbstur til Bilka, er vi vist klar til at gå foråret i møde.

Hit med det!

Anne Sophies 3-års fødselsdag!

2011-03-05T11:13:00.000-08:00

Så oprandt dagen endelig – og med det smukkeste solskinsvejr fra morgen til aften. Dagen startede med gaver og morgenmad, og hen på formiddagen kom gæsterne med flere gaver: En kjole, en bog med Lynet McQueen og penge til opsparingen – eller måske rulleskøjter?!

Anne Sophie fik Duplo Buzz Lightyear (fra Toy Story), en bamse med musik, sang og tale – samt en perlekæde, Kaare havde lavet.

Kaare har jo også snart fødselsdag, så han blev så sandelig også fejret – og fik også én gave. En god en faktisk. En Wii!

Så ved vi da, hvor vi har ham i hvert fald i morgen.

Da nu børnene var kommet i det pæne tøj, og de også just er blevet klippet rigtig fint begge to – fik jeg dette dejlige billede af dem. Der var det ene ud af 30, der blev rigtig godt!

Så det blev en rigtig dejlig dag for Anne Sophie, tak til alle som var med til at gøre den så god!

Som afslutning lige et billede af et træt, men meget glad fødselsdagsbarn.

Anne Sophies start i børnehaven

2011-03-02T01:29:00.000-08:00

Denne her super-seje pige er lige startet i børnehave – uden det mindste vrøvl. Både Claus og jeg var med, Anne Sophie havde godt nok sagt, far ikke måtte komme med … men sådan går det nogle gange.

Og da hun så var i gang med at lege med tredje ting indenfor 10 minutter, følte vi os noget overflødige – og blev enige om at tage afsted.

Claus gik hen for at sige farvel til hende og fik ikke et ord … jeg fik kun denne besked, sagt med den dybeste stemme hun kan præstere: "Jeg bliver hér!"

Og så var det dét. Et par pædagoger var imponerede over så let det gik og ville høre, om det var gået ligeså let med Kaare i sin tid. Nej. Det gik da endnu nemmere!

Et nyt år – og snart fødselsdage i vildskab

2011-02-27T09:19:00.001-08:00

Året skriver 2011, og det er vist cirka et halvt år siden jeg sidst har fået skrevet. Spændende om der så overhovedet kommer nogen ind og læser dette .. Men tiden er fløjet afsted.

Vi fejrede hvid jul hjemme, bare os fire – men det var nu også ganske hyggeligt. Kaare blev dog syg juledag, først med bronkitis og så fik han også falsk strubehoste oveni. Claus var i Herning med ham, men lægen blev enig med sig selv om, at vi skulle prøve at komme gennem det uden medicin denne gang.

Det gik også okay – det var jo rigtig dejlig koldt udenfor, men han var godt nok syg, og jeg både madede ham og bar rundt på ham.

Nytårs aften kom Julie, Lasse og Alma. Det var rigtig hyggeligt, og vi håber fortsat på, at de en dag vil flytte ud af København og lidt tættere på, så vi kunne ses noget oftere.

I uge 5 tog vi på skieferie i Norge endnu engang, men det vilde var, at vi i år valgte ikke at tage til Hovden. I stedet kørte vi til Rauland, hvor vi havde lejet en hytte sammen med mor og far.

Det blev en rigtig fin tur og en dejlig ferie. Anne Sophie kom også ud på ski, selvom hun godt nok mente, det var svært. Og hun faldt meget, hvilket hun var ret utilfreds med. Men det gør alle jo!

Kaare klarede igen skiene i rigtig fin stil, og han tog indtil flere længere ture.

En dag tog vi kælken med om på løypen. Der var ikke så mange skiløbere (eller gå-bå-gier som Anne Sophie kaldte dem), så vi kælkede ned af en ret stejl og lang bakke.

Det var sjovt, og det var også med både at styre og bremse, så vi ikke fik for meget fart på …

Nu skriver vi snart 1. marts, og Anne Sophie skal starte i børnehave. Det bliver stort. Vi har besøgt børnehaven et par gange her, og der er så mange ting, hun pludselig vil kunne, som ikke kan lade sig gøre i dagplejen.

I morgen får vi besøg af dagplejen for at fejre 3 års fødselsdagen – Anne Sophie ved ikke noget.

Og på dagen, næste lørdag, får vi besøg af hele familien og skal fejre begge børn. Det bliver en begivenhedsrig uge.

Vi har mistet Plette

2010-08-13T02:21:00.001-07:00

Øv, øv, øv. Bromfiets besluttede sig til at slæbe af med killingen, og vi regner nu ikke med at se den igen.

Det er rigtig ærgerligt, for det var en utrolig dejlig killing med et fantastisk dejligt sind. Nu har vi dog heller ikke set Bromfiets de sidste seks dage, så måske vi nu kun har én kat tilbage…

Det var den sommerferie…

2010-08-07T00:47:00.001-07:00

Så er sommerferien snart slut. Den har været lang og god.

Vi startede med nogle rigtig gode dage i sommerhus i Vester Husby og var så heldige at opleve den aften, I ser på billedet herover. Helt stille, varmt og skønt!

Anne Sophie ville bare løbe ud i vandet hele tiden, så det var nødvendigt med en voksen til at gribe hende, inden hun kom for langt ud.

Og selvom vi lod hende vælte omkuld af bølgerne, så hun fik hovedet under, var det ikke nok til at skræmme hende. Næste gang må vi have et reb med at binde om livet på hende, så vi kan trække hende ind igen, når det går galt!

Blåbærrene var tidligt modne på trods af forårsvejret, men måske de har haft glæde af den ringe mængde vand, vi har fået her i det vestjyske.

I hvert fald blev der spist mange bær de dage, vi var der. Og just i går fik jeg plukket endnu 6 liter, så nu har vi til tærter til vinter.

Vi var også i Aalborg Zoo en dag sammen med Claus' halvsøster, Susanne. Det var rigtig hyggeligt, men det bliver også to år siden vi sidst har set Susanne. Vi hyggede og snakkede, og ungerne fik Slush Ice – et stort hit.

I uge 30 tog vi til Læsø, hvor vi havde lejet en hytte. Det blev en rigtig dejlig tur, og da vi havde taget cyklerne med, fik vi også en del motion.

Vi så Saltsyderiet, og cykelturen derned gik godt, selvom det må have været lang tid for Anne Sophie at sidde i stolen bagpå mors cykel. Kaare kørte på efterløberen efter Claus, og det nyder han.

Derudover fik vi leget på en del legepladser, besøgt uldstuen, spist fisk og hummerhaler, besøgt gårdbutikker, et marked i Byrum, købt lidt tøj, en ny lækker plaid, badet, hygget, leget…

Vi var virkelig heldige med vejret og havde kun en enkelt dag med regn, men vi var da ude tre gange og blev ikke væsentligt våde, så det kan vi ikke klage over.

Vi fik også besøgt glaspusteren, og specielt Anne Sophie var begejstret for de mange fine smykker de havde. Kaare ville hellere blive og kigge på at de arbejdede mens vi andre gik ind i butikken. En lille fugl fik vi også med hjem.

Derudover fik vi smagt de mest avancerede pizzaer til dato. NemMad.Nu hedder steder, som har åbent tre måneder i sommerhalvåret og derudover har en butik i Fredericia. Der kan man virkelig blive inspireret til at lave noget godt i eget køkken.

Den sidste uge her har vi mest været hjemme. Kaare er nu på ferie hos Rikke og Agnes i Ulstrup, og han nyder det!

På torsdag skal han starte i skole, så det er en rigtig spændende tid vi alle går i møde nu, hvor vi pludselig har skolesøgende barn.

Nogle dejlige billeder

2010-06-25T01:48:00.003-07:00

Vi tager jo billeder hele tiden, og nogle er jeg bare nødt til at få lagt herind også.

Anne Sophie bliver en stor og skøn pige, og killingen er ved at være ud over det hele, så nu begynder døre at lukkes.

Den anden morgen kom hun ellers ræsende med dukkevognen. Hun havde indfanget killingen og puttet den deri – men nok fornemmet at den ikke syntes det var en videre god idé. I hvert fald hoppede katten ud, så snart den fik mulighed for det.

Sankt Hans endte det også med at vi fik sol. Det var ellers temmelig overskyet det meste af dagen, men da vi så havde fået os bænket og var ved at bage snobrød, lykkedes det faktisk. Solen kom. Og vi nød en dejlig aften på terrassen med næsten vindstille vejr.

Snobrød og pølser blev lavet over vores ny-indkøbte bålsted. Det fungerede rigtig godt.

Jeg tager revanche!

2010-06-06T10:17:00.000-07:00

Grundlovsdag havde vi egentlig talt om at tilbringe i sommerhus, men vejret var i den kølige ende her ved Vestkysten, så vi besluttede i stedet at køre til Silkeborg – sejle til Himmelbjerget og få besøgt Farfars gravsted.

Sejlturen blev lidt lang for ungerne, men ellers gik det fint. Vi blev dog tvunget til at tage en tidligere båd retur, så helt op på toppen nåede vi ikke. Til gengæld blev det til Hotdogs, noget vi ikke har gjort meget i.

Til aften havde Agnes tid til at se os, så det blev til hygge, leg, grillmad og is inden turen gik hjemover igen efter en lang dag.

I dag har vi fået sået det sidste i køkkenhaven. Salaten og gulerødderne er begyndt at titte frem, så nu er ærterne og blomsterne også kommet i jorden – og så er det bare at vande og vente.

Og så tager jeg revanche med antal indlæg ovenpå maj måned.

Skiene…

2010-06-04T02:42:00.000-07:00

ruller derudaf. Det går rigtig godt, og det er det bedste jeg kunne investere i til mig selv! Hvor er det skønt at løbe afsted og glemme alt om tid og sted, nye naturen, den friske luft og bare ignorere omverdenen :-)

Depressionen er jeg ved at være igennem – næste psykolog-besøg er først aftalt til efter sommerferien, så nu skal jeg bare lære at lade være med at stresse. Nemmere sagt end gjort, men øvelse gør jo mester, er der nogen der påstår.

Vi er ved at få mere og mere kontakt til vores – indtil videre – nærmeste nabo, Lis og Jens. Ungerne er meget glade for dem, Kaare får set noget fjernsyn, og Anne Sophie leger og hygger med Lis. Det er dejligt at få lidt reel kontakt i lokalsamfundet.

Jeg selv har fået veninder igennem Dansk Netværk og gode og hyggelige møder derigennem også. Så generelt set går det godt. Vi har dog rigelig travlt og har nu mistet begge barnepiger. Det er ikke nemt at finde arbejdskraft, og det kan jo undre.

For første gang

2010-06-03T09:39:00.000-07:00

Der er gået en hel måned uden jeg har fået skrevet. Maj er fløjet afsted pga travlhed, både i firmaet som med at få tid til at afholde de mange helligdage. Og deroveni har Claus igen været afsted på forretningsrejse – denne gang en hel uge og helt i Malaysia.

Der er dog sket lidt.

At Anne Sophie er en løjser og en bandit er der vist ingen tvivl om. Hun ved det også godt selv! Som hun kan sidde og charme, selvom man lige har fortalt hende, at nu skal hun sidde og spise ordentligt!

Derudover har vi fået et nyt medlem i familien: Bromfiets fik to killinger, selvom den var på p-piller. Det er hørt før, men fremover må jeg overtage styringen på de piller, for nu skal vi ikke have flere katte!

Den her er vi dog nødt til at beholde – med de farver den har…

Navnet er 'Plette' :-)

For en gangs skyld lidt om mig selv

2010-04-26T11:30:00.000-07:00

Det sidste halve år har været en bearbejdning af mit liv. I efteråret fik jeg af min læge at vide, at jeg led af depression – dog på et mildt plan, og jeg kom i psykolog-behandling fra sidst i oktober. Det har været utrolig positivt, og når man så sidder der og pludselig flæber over en gammel hændelse, finder man ud af, hvor dybt det rent faktisk sidder i én.

Hun sammenligner min spontane reaktion på en lighter, der tændes uden min viden – med den reaktion hjemvendte soldater har. Det man også kalder granatchok. Der er reelt set ingen forskel på det og så alle de nederlag, skuffelser og overtrædelser der har været af mine grænser gennem tiden. Tilsammen har det ført til, at kroppen ikke kan mere.

Men for at sige det rent ud har jeg følt mig som jaget vildt i en lang periode af mit liv, for uanset hvor jeg kom eller færdedes, ville folk ikke respektere mine grænser og at jeg sagde fra. Hvilket er virkelig virkelig trist!!

Det positive er, at jeg har fået det vendt, og mit liv er ved at fungere. Vi bor rigtig dejligt her i Vemb, hvor der er rigeligt med frisk luft. Jeg kan færdes i byen uden de store problemer, vi går i teateret og lidt ud at spise. Jeg har fundet en fys, der vil tage ud til en handicappet som mig. Jeg har ryddet op i mine såkaldte venner på facebook. Og endelig har jeg fundet mig en motionsform, jeg tror jeg kan finde mig i: Rulleski.

Her et par billeder af jomfrurejsen – det gik dog ikke så stærkt, for Anne Sophie mente bestemt hun også skulle med på løbecyklen. Dog fik jeg fornemmelsen af det og glæder mig utrolig meget til at tage en tur en kold forårsmorgen.

Og så afslutningen på den første tur – man skal lige lære det med at få dem bremset. Til gengæld kan de ikke glide baglæns.

Det gjorde mindre ondt end forventet, men måske er jeg så heldig først at mærke det i morgen eller overmorgen... Yngre bliver man jo ikke ;-)

Mange nye ting :)

2010-04-23T02:24:00.000-07:00

Kaare har fået ny cykel af sine bedsteforældre – en SCO 20" med 3 gear blev det til, og den er rigtig fin med mange rustbeskyttede dele.

Så nu er begge børn bare smarte – vi skal dog lige have købt lås til Kaares cykel, inden den skal rundt i byen.

Derudover har moderen her også investeret i gynge til sine børn: en girafgynge blev det til, som også kan snurre rundt. Specielt Anne Sophie skal lige en tur om på gyngen hver dag.

Og endelig har jeg selv investeret i et par rulleski, som gerne skal komme med posten en af de nærmeste dage. Jeg glæder mig helt utrolig meget til at prøve dem!

NY cykel :)

2010-04-08T10:19:00.000-07:00

Anne Sophie har fået en ny cykel – en løbecykel. Da vi så prisen på en sådan i Bilka, fik hun lov. Og ih, hvor blev hun glad!

Da jeg fik den pakket ud, stod der godt nok at de anbefaler den fra 3 år, men det synes tøsen ikke er noget problem. Og hun er også godt klar over, man skal passe på bilerne – det har barnepigen fortalt hende, og det har åbenbart sneget sig ind på lystavlen :)

Et par sko gør det dog nemmer at køre på den, for så kan hun bedre nå jorden. Glad er hun dog bestemt.

Så var der en aften med måneskin, og selvom vi har set svanen en hel del i søen, var den der selvfølgelig ikke den aften. Desværre!

For med stativ og den rette indstilling blev billederne faktisk ikke så ringe endda.

Børnehaven på besøg

2010-03-28T07:46:00.001-07:00

Så kom endnu en af de dage, Kaare havde glædet sig rigtig meget til: Dagen, hvor børnehaven kom på besøg for at fejre hans 6-års dag.

Dagen startede med et skatteløb, som han havde plaget om at få de sidste tre år. Og skatten bestod af flødeboller, så det var glade børn, vi fik ind af døren.

Derefter blev der leget i alle kroge og hjørner, og legen gik godt. Det var ikke sådan at mærke, at der var 23 børn i huset. Og dem skal Kaare gå i klasse med efter sommerferien, så det tegner rigtig godt!

Anne Sophie var først noget ked af alle de børn, da de jo også tog hendes ting. Men efter et par af pigerne satte sig med hende i køkkenet, hyggede hun sig rigtig! Kaare fik også leget og vist nogle af sine gaver frem.

Kaare fik et krus i gave, som en af kammeraterne havde malet på – det blev han meget glad for.

Børnehaveklasselæreren var desuden med, da hun havde byttet med en af børnehavens pædagoger i denne uge – som en del af indskolingen. Udover de 22-23 børn fra Vemb kommer der tre fra Bur, som også skal gå i samme klasse.

Vi er fortrøstningsfulde, for det er søde og rare børn!

Mere end én sø…

2010-03-15T05:48:00.001-07:00

Vi har sø-udsigt i mere end én forstand. Som sneen er smeltet, er alle marker og enge nedenfor huset blevet totalt oversvømmet. Og til tider er der nu det mest fantastiske fugleliv at skue fra både stue og alrum.

Svaner, gæs, måger, ænder … og så alle dem man ikke lige kender navnet på. Dét er virkelig livsbekræftende, som de stille og roligt går rundt og finder mad. Ikke noget med desperat at jage hinanden væk – der er plads til alle!

Fødselsdag, fødselsdag, fødselsdag!!

2010-03-15T05:35:00.000-07:00

Så oprandt dagen endelig for Kaare. Han har godt nok glædet sig længe og havde også ondt i maven op til Anne Sophies fødselsdag.

Og det blev en god dag. Han fik både vækkeur og armbåndsur af mor og far, Lego Powerminers og Bondegård af Michael, Mette, Maja, Marie, Anitta og Carsten, Lego og Peddersen og Findus CD af Agnes og Rikke, sølvhalskæde af Bedstemor og Bedstefar, Kuglebane af Lina, Mikkel, Anna og Thilde.

Anne Sophie fik også lov at være med, og de små klodser begynder hun fint at kunne styre. Det var dog ikke helt nemt at være lillesøster på 2 år med alle de gaver, Kaare fik – da hun så ikke måtte lege med lige det, hun havde lyst til. Forældrene var i hvert fald glade, da Agnes dukkede op dejlig tidligt og hjalp os gennem krisen.

Anne Sophie fik også gaver: Farveblyanter og Peddersen og Findus-bog af Agnes og Rikke samt Hoppehest af Anitta og Carsten. Hun var glad for begge dele.

Vejrmæssigt passede det måske meget godt til Kaares svingende humør [sagt med et smil på læben]: Sol, regn, slud, sne, blæst – og så sluttede dagen af med den flotteste solnedgang.

Forår?!?

2010-03-07T05:22:00.001-08:00

Der er delte meninger om, hvorvidt det nu også er ved at blive forår.

Men utrolig smukt er det som denne morgen den 6. marts, dagen efter Anne Sophie's fødselsdag!

Der er meget få minutter mellem disse to billeder.

Anne Sophie 2 år – HURRA!!

2010-03-07T05:09:00.001-08:00

Så kom dagen, hvor Anne Sophie blev 2 år. Den bedste fødselsdag af alle, vil jeg påstå. Bare det at se hendes ansigt og høre hendes begejstring, da hun opdagede alle gaverne på bordet – og efterfølgende gik op for hende, hvem de var til…

Der blev pakket gaver op i meget stor stil, og Kaare var flink at hjælpe til – og han holdt sig pænt i skindet, så det gik rigtig godt!

Vejret var fra morgenen af fantastisk flot med masser af frost og sol, men senere fik vi sne – og nogle fik meget sne, men bedstemor og bedstefar fik sig dog kæmpet vejen til Vemb til aftensmad, selvom det tog 5 kvarter.

Anne Sophie fik både flyvemaskine og tog af mærket Duplo, så der blev leget i rigtig stor stil. Derudover blev det til en kasse med legefrugt, en tegning fra Kaare – samt et armbånd. Som vi dog nok bytter, da hun allerede har to armbånd, og til nu er det ikke noget, hun kan se nødvendigheden i ;o)

Om formiddagen fik vi besøg af dagplejen, og Anne Sophie var meget glad for at få besøg af sine kammerater! Der blev spist og leget i stor stil, og det gik rigtig godt.

Dagplejemor Birthe gav Anne Sophie en pose med køkkengrej, så nu skal der rigtig kokkereres, og der gik ikke lang tid, før Kaare var ved at lave frugttærte.

Yep!

2010-03-02T05:22:00.001-08:00

Så kom foråret, og i dag er vejret dejligt skiftende, som det skal være på denne årstid.

Først sne i så tætte mængder, at Kaare mente det måtte være en snestorm – dernæst skinner solen, og det hele synes vidunderligt!

Men jeg fik mit billede af vintergækker i sne – og så er jeg bare glad!

Forår?

2010-03-01T03:47:00.001-08:00

Fastelavn har vi overstået her i huset – i år blev det dog ikke til det vilde. Men vores store, dygtige dreng beviste endnu engang sine kreative evner og glæde ved at klippe/klistre.

Hat og maske her har han selvfølgelig helt selv lavet. Og de er så imponerede over ham i børnehaven.

Anne Sophie er, fuldkommen ligesom sin storebror, meget selvstændig og vil SELV bestemme. Så da dagplejemor Birthe ville have hende i et tyl-skørt til fastelavn, sagde barnet 'nej'. Det blev i stedet til nytårshatten, som hun også nytårsaften var meget glad for at rende rundt med. Og Kaare var nisse…

Til fastelavn hører selvfølgelig også fastelavnsboller. Men Anne Sophie er nu engang ikke den store bolle-spiser, til gengæld kan glasuren slikkes af.

Derudover er sidste halvdel af februar gået med en del sygdom, og Claus drog endnu en tur til Tyskland lige efter vi var kommet hjem fra ferie.

Men så har vi til gengældt holdt helt og aldeles fri de sidste par weekender – det har været tiltrængt og dejligt at holde fri!

I dag er det så 1. marts – første forårsdag. Som godt nok startede med et drys sne, men nu skinner solen og sneen er på retur. Jeg glæder mig utrolig meget til at kunne fotografere de første forårsblomster i den tøende sne.

Vinterferie!

2010-02-07T06:12:00.001-08:00

Endnu engang har vi været i Hovden i Norge. Næsten hvert år siden 1989, og for Claus' vedkommende siden 1997.

Kaare er blevet en rigtig habil skiløber, og det er godt nok gået tjep, når man tænker på, han nu alt ialt har stået på ski 10 dage af sit liv. Her ses han i fin form nedad.

Denne gang havde vi lejet en ny hytte, da den gode gamle er for lille, og Bedstemor, Bedstefar, Michael, Mette, Maja og Marie var også med.

Her ses 'kælke-teamet', fra venstre Marie, Anne Sophie og Kaare. Jeg måtte sidde bag og holde i baby-kælken, da den glider temmelig godt.

Endnu engang var der udformelse af sneskulpturer, og arbejdet blev udført den uge, vi var afsted. Det er spændende at følge med i og fascinerende med arbejdet i sne og is.

Den mest populære var denne, meget store 'skulptur', som ungerne kunne kravle ind i, ud ad og op i.

'Gijer ik'

2010-01-12T23:07:00.001-08:00

Anne Sophie nærmer sig sin 2-års fødseldag med meget hastige skridt. 'Gijer ik' er en meget brugt sætning for tiden, men ligeså hurtigt hun bliver på tværs, er hun også god igen – og hvis vi laver lidt fis med hende, kan hun slet ikke holde masken i forsøget på at være trodsig! :)

Kaare er nu blevet indskrevet i Vemb Skole. Egentlig skulle vi have været til info-møde i onsdags, men det blev aflyst pga vejret. Måske det var en overdrivelse, da det nu viste sig, vi boede på kanten til snestormen, og sidst på dagen kunne alle komme frem, hvis de bare gad :)

Sedlen fik vi dog afleveret, så nu er selve indskrivningen på plads.

Nu skal vi i stedet afsted på tirsdag, og det bliver meget sjovt for forældrene både at se skolen, møde lærerne og danne sig et indtryk af 'skolen i dag'. Mange ting har vist ændret sig fra vores skoletid, så det bliver rigtig spændende at følge med i.

Kaare glæder sig meget, til han skal i skole, og her efter nytår er han startet i Spiregruppen i børnehaven. Antallet af børn steg jo fra godt 60 til næsten 80 her efter nytår, så de har måttet oprette endnu en gruppe – og valgte at samle alle de skolesøgende børn i en gruppe, som nu holder til hhv udendørs og på loftet. Godt, børnehaven har et meget stort hus at holde til i!

Ligeså ligeglad Kaare er med, hvordan hans tøj sidder, ligeså penippen er Anne Sophie med, at det skal sidde rigtigt. Det er ret sjovt! Derudover er han en rigtig dreng, og hun er en rigtig pige, og jeg glæder mig rigtig over deres forskelle!

Det er Claus, der har taget billedet her, som udmærker sig ved regnbuerne i fygesneen, der så fuldendes med lysgenskindet i kameraet, som dermed næsten danner en cirkel. Udsigten fra soveværelse og stue her en vintermorgen :)

Nu begynder vi at se frem til vinterferien, og det har været så skønt at kunne tage forskud på glæderne med knirkende sne, kulde, alt det hvide der lyser så dejligt op i en mørk tid samt glade barneskrig.

Mængden af sne har sneget sig op på 20-25 cm, så også vi har kunnet stå på ski!

2010!

2010-01-04T02:22:00.001-08:00

Så kom vi ind i det nye årti, og året starter jo helt fantastisk. For en gangs skyld har vi rigtig vinter i Danmark, og så snydes vi for al den sne, resten af landet har. Vi har et drys :-(

Nytåret skulle vi have fejret herhjemme med besøg af vores gode venner, Julie og Lasse. Men de blev ramt af sygdom, og vi var heldige, at mor og far ville have besøg af os – og den pighvar på 2,8 kg, vi havde bestilt ved fiskebutikken :-) Den kunne lige være i bradepanden.

Fisken var god, specielt med aspargeskartofler og hollandaise-sovs til, og aftenen forløb stille og roligt.

Jeg havde været i Netto og handle, og dér fandt jeg disse nytårshatte, som specielt Anne Sophie tog til sig. At sløret egentlig skal hænge i nakken, var hun ligeglad med – hun syntes, det var fantastisk at løbe rundt med det hængende ned foran ansigtet.

2. januar holdt vi 40-års fødselsdagsfest for Claus i Plexus i Idom. Der er bygget et fantastisk fint center omkring den gamle hal, og en fin fest blev det til!

Claus havde ønsket sig penge, så han kan få betalt den racercykel, han har lånt af Michael – og prøvekørt op til flere gange. En hel cykel blev det nu også til, selvom Anne Sophie godt nok mente, den måtte være til hende.

Vi havde en rigtig fin dag med hygge, leg og snak. Tak, allesammen!

Jul, sne, hygge!

2009-12-25T05:13:00.000-08:00

Så kom julefreden også til Åbrinken i Vemb. I dag sner det ret godt, så vi nyder at være inden døre og ikke at skulle køre nogen steder. I år har vi både 1. og 2. juledag hjemme uden program overhovedet, og det er bare dejligt!

Billedet er fra 23. december, hvor vejret var dejligt, og sneen var perfekt til at bygge med. Snemanden fik jordskokke-ører, og Kaare mente, den så skulle kunne høre noget bedre!

23. december fik vi også juletræt på fod og indenfor - samt fik det pyntet. Det gik rigtig fint, og også Anne Sophie gik det godt for. Hun var meget ivrig og koncentreret :)

Både Kaare og Anne Sophie fik Lego, og der blev bygget både i aftes som i dag.

Anne Sophie er meget glad for sine gaver. Bilibo'en kalder hun sin stol, og den kan man sidde i, mens man leger med sine andre gaver, så som Fisher Price garagen, Lego-huset og Lego gravemaskinen.. Derudover fik hun en taske, et puslespil, en grisling som kom med i seng, og en ordentlig kasse duplo klodser, som der også leges meget med allerede. I mandelgave fik hun en mobil-telefon med taske til, og der er mange lyde i, så lykken vil ingen ende tage!

Kaare fik Lego Bulldozer og Lego Coast Guard, som ses her forrest på billedet. Derudover en bærbar computer og lidt penge. I mandelgave fik han også en mobiltelefon, hvor der både er lyde og billeder i.

Bedstemor mente, begge børn skulle have mandelgave. Vi voksne måtte kæmpe om mandlen som sædvanligt, og Claus var den heldige og vandt et spil Kalaha.

I dag nyder vi bare freden, roen, gaverne, sneen, at hygge os sammen og have god tid til ingenting!

Sne?

2009-12-22T23:42:00.000-08:00

Ja! Så fik vi også sne og føler os ikke længere helt så snydt. Kaare har valgt at blive hjemme de sidste par dage, og i går fik han rigtig kælket.

Han gik ud midt formiddag, fik bygget en lille snemand og kælket og gik derefter i byen (han er begyndt at gå på besøg ved vores nærmeste genboer, som hedder Lis og Jens, og som er pensionister).

Så så jeg ham ude igen hen på eftermiddagen, da der igen var børn på kælkebakken (som kan ses fra kontoret), og så var han ellers ude resten af eftermiddagen. Charlotte hentede Anne Sophie lidt tidligere, og så gik de også derover en kort tur. Hun kom til at fryse fingrene. Men da hun havde været inde lidt, gik de nu ud igen :)

Mine orkidéer blomstrer alle pånær én, som også snart er på vej med blomster. Sådan en gave er god at få i disse mørke tider!

I morgen kommer bedstemor og bedstefar og fejrer jul sammen med os – det glæder vi os til.

Rigtig glædelig jul!

Sne?

2009-12-17T10:53:00.000-08:00

Nej, vi har ikke fået sne. Det kan man ikke påstå med den kvarte centimeter, som er føget sammen i vejkanten… Kaare er lidt skuffet, men så alligevel meget begejstret for den smule, der nu er. Det er også ærgerligt at bo i de sølle 10% af landet, som ikke har over 1/2 centimeter sne!

Anne Sophie snakker farver – og specielt på legoklodserne, som vi tit og ofte bygger med. Claus var godt nok ved at prale med, at nu kunne hun begynde at svare rigtigt. Men det er vist mest et tilfælde endnu. (Klogere er barnet dog ikke i en alder af 21 måneder)!

Ellers er vi begyndt at spekulere i juleferie, julemad, juletræ og alle de andre herlige ting, der starter med jule. Gaverne er der næsten styr på, og maden er ved at være planlagt, så nu skal der bare handles ind og kokkereres. Vi glæder os alle til de hyggelige juledage!

Sikken 1. december

2009-12-01T02:23:00.001-08:00

Jeg kan ikke mindes, vi har haft så smuk en 1. december siden det år, hvor Ruth døde og blev begravet på netop denne dag… Den var også så utrolig smuk. Det var i 1997.

Nu kan vi kun håbe på lidt sne til jul :o)

Det' snart jul!

2009-11-29T04:38:00.001-08:00

I går havde vi de gamle naboer til julefrokost – en begivenhed vi startede på, da vi flyttede fra Ulstrup, og den holdes i hævd. Igen blev det en fantastisk hyggelig dag med rigtig god mad, snak, hygge, leg – og en tur i Vemb Hallen til det lokale julemarked.

Det var et rigtig fint julemarked med mange gode stande, Anne Sophie fik flyverdragten af og løb rundt og hyggede sig – dagplejemor Birthe var der også med spejderne, så det var den rene fest. Kaare fik lov at købe en nisse og valgte efter lang tids overvejelse en uro med tre nisser dansende om et juletræ.

I dag stod den så på jule-tam-tam i børnehaven, hvor vi gik i anlægget for at finde julemanden. Det lykkes på mirakuløs vis, og Kaare fik ham i hånden, og vi gik tilbage til børnehaven, hvor der blev sunget lidt omkring træet.

Imens vi har sovet, må der have været nogen forbi (måske julemanden?), for her til morgen var der to pakker på bordet. Anne Sophie fik en nissehue, og Kaare fik et sæt nissetøj, så han var den fineste nissedreng i børnehaven i dag! Han fik også sagt tak til julemanden for gaven.

Derefter stod den på æbleskiver samt at få lavet en juledekoration, klippet lidt julepynt og dyppet et æble i stearin. Alle ting klarede han rigtig godt! Vi kan bestemt ikke klage over kvaliteten af det julehjerte, han fik lavet, og som nu hænges op i entréen. Dét er han god til.

Vejret var også med os, både i går som i dag. Vi kom både til og fra julemarked i tørvejr, og det samme gjaldt i dag til børnehave-arrangementet. Regnen ventede pænt til bagefter :o)

Anne Sophie snakker!

2009-11-22T10:45:00.001-08:00

Lumme-lumme blev det til i aften, da hun gerne ville have flere oliven, så nu hedder en oliven altså 'lumme'. Og Pingu hedder 'Kingan'. Desuden passer sådan en sort oliven fantastisk godt på sådan en lille finger.

Hun er rigtig begyndt at gentage alle ord, vi siger, så nu skal vi igen passe på! Det kopieres på stedet :-)

I dag har vi rigtig fået gjort rent og vasket tøj, og Kaare fik ryddet op på værelset OG hemsen uden en masse vrøvl – hvilket udløste retten til at få de første nisser frem. Ja, det er tidligt, men hvilke midler griber man ikke til for at være fri for alt det pyller!

I går var Kaare og Claus på rundtur og fik blandt andet en pose nedfaldsæbler med hjem, så vi fik endnu engang presset æblesaft – og det smager rigtig godt!

En halv måned gået med sygdom

2009-11-21T03:23:00.000-08:00

Sådan cirka lige omkring 1. november fik Kaare igen igen igen falsk strubehoste. Og som sidst gik det helt galt, og Claus kørte først til lægen og bagefter til børneafdelingen i Herning med ham. Det var en rigtig hård omgang, og de var der det meste af dagen.

Et par dage efter fik han en rigtig grim hoste, og dagen efter tog jeg til lægen med ham. Det viste sig, han havde fået bronkitis. Han kunne ikke få penicillin, så det måtte gå sin gang. Alt i alt var han hjemme i 1 1/2 uge, så det var længe!

Vi nåede så at have begge børn i pasning én hel dag, hvorefter Anne Sophie lagde sig med – falsk strubehoste. Og det blev også slemt, så Claus måtte igen af sted til Herning. Egentlig ville personalet gerne have beholdt dem, men vi sover nu engang alle bedst hjemme i vores egen seng, og vi kan jo ikke påstå, vi er nybegyndere, når det gælder falsk strubehoste. Så vi tog vores forholdsregler, og Anne Sophie fik sovet ok. Det samme gjorde forældrene.

Hun havde dog klart kun haft den falske strube. Ingen forkølelse forud, som jo ellers er normalt, så vi valgte at tage til Agnes' fødselsdag lørdag den 14. november, to dage efter Claus og Anne Sophie havde været i Herning.

Det var igen dejligt at være med til at fejre Agnes' dag. Vi fik god mad, god snak, hygge og leg og havde som sædvanligt en rigtig dejlig dag. Agnes har en fantastisk indvirkning på vores børn – kan få dem til at sidde stille ved sig. Det lykkes ikke rigtig for forældrene.

Men efter en halv måned er gået med syge børn, er november godt nok pludselig blevet kort. Det gør dog ikke så meget, da der de samme 14 dage kun blev registreret tre timers sol. Den sidste halve måned her har den dog taget lidt revanche, og det er også blevet lunere igen.

Nu glæder vi os rigtig meget til at skulle holde julefrokost med vores gamle naboer på lørdag – det er altid en god dag!

Efterår og afslapning

2009-10-18T06:23:00.000-07:00

Vi har holdt fri hele tre dage, sådan helt fri med med afslapning, hygge, leg, strik for mit vedkommende, lidt gæster og hygge, en tur til havet … Tiltrængt og rigtig dejligt i det skønne efterårsvejr!

Det aktive efterår

2009-10-11T08:35:00.000-07:00

Vi har haft så uhyggelig travlt, Claus og jeg. Men i sidste uge valgte vi alligevel at tage 4 dage fri og tage først i Legoland og bagefter Lalandia sammen med M'erne, Mette, Michael, Marie og Maja.

Ungerne var i paradis og hyggede og legede, så det var en fryd! I Legoland og badeland i Lalandia. Vi havde fået hytten længst væk fra centeret, men det var fint og forholdsvis fredeligt og roligt, og det tog dog kun 20 minutter at gå.

Vi andre fik godt nok ikke slappet meget af, og søvn var det også i underkanten med at få – alligevel blev det en fin tur.

Turen varede fra mandag til torsdag, så efter en arbejdsdag fredag kunne vi alle få sovet ud i weekenden, hvilket var tiltrængt! Og ellers var der ingen planer dér.

Lidt Lego fik vi også med hjem, og det blev der også leget rigtig godt med i hytten. Det hjælper nogle gange ikke at have så meget at vælge imellem.

Denne weekend har vi også haft travlt. Fået slået græsset for sidste gang i år (kan vi da håbe); fået fræset, så det snart er klar til, at der kan blive plantet hæk; fået lavet æblemost af nedfaldsæbler, mor og far havde med i går – 8 liter blev det vist til, så nu har vi saft til en tid. Og det smager faktisk rigtig godt!

Som det kan ses på billedet, hjalp Kaare godt til med at få presset saften, og Anne Sophie ønskede, hun var stor nok til at hjælpe til. Bedstefar blev dog sat til at passe barn, for derudover skulle der jo også laves aftensmad og ryddes lidt op.

Anne Sophie bliver en stor pige, der begynder at lege små lege. Her har hun lavet mad til sine ynglingsdyr: Tigerdyr, Lise (som ikke kan ses) og Buster (dukken). Da vi var i Lalandia med M'erne, forelskede Anne Sophie sig totalt i Maries dukke, så hun gik rundt og stortudede, da Marie selvfølgelig gerne ville have sin dukke igen – og lege med den.

Da vi kom hjem, måtte vi så i gemmerne og få fundet hendes egne dukker, hun har fået i gave – og Buster her blev valgt som yngling. De andre er dog også begyndt at fatte hendes interesse, så ud over biler er dukker nu det store hit.

Kaare er en dygtig dreng, der til tider har for meget krudt i numsen. Men han kan sidde og koncentrere sig om tingene, hvis det skal være, og han er virkelig flink til at hjælpe til. Det sætter vi stor pris på! Han er som regel også rigtig flink til at hjælpe, når det gælder hans søster, som han også er meget glad for. Nogle aftener har de yndet at ræse rundt og sige 'bøh' til hinanden, til de har drevet os gamle til vanvid. Så det er varme børn, vi har måttet lægge i seng.

Anne Sophie er en bandit. Uha, hvor hun kan charme os med sit lille smil og sine små, 'uskyldige' numre. Det er svært at holde masken!

Se hende bare her!

2009-09-26T06:55:00.000-07:00

Vi har det alle godt. Ovenpå nogle ekstremt travle uger er vi ikke endt syge alle sammen, så vi kan vist ikke klage.

Anne Sophie har fået to kindtænder næsten samtidigt, så det var en ret hård omgang. Samtidig med var Claus i Tyskland to gange med alt for kort tid imellem, jeg havde uhyggelig dejlig travlt i firmaet, og det hele var bare ved at brænde på. Jeg var godt nok træt, da det hele var overstået – og har måttet kæmpe for at holde sygdommen på afstand.

Mine luftveje er jo alt for følsomme, og når jeg så er under så massivt pres fra alle sider, er det som regel dér, det går galt. Det kæmper jeg stadig lidt med her 14 dage efter, men det går den rigtige vej.

Ungerne trives, vokser sig store og dygtige og er meget vellidte i hver sin institution. Kaare fik ros en dag i børnehaven for selv at have taget tøj på (bukserne vendte forkert, så hullet i knæet sad i knæhasen!), men moderen her er ligeglad, så længe knægten selv tager tøj på, og børnehaven syntes også, det var det vigtigste i dén sag. Desuden slider det virkelig meget på tøjet at være i børnehave, så det er det gamle, slidte, plettede og hullede, han får på der.

Anne Sophie kan også mange ting selv for værende én på 1 1/2 år, og dagplejeren er så stolt over hende. Hun er mere velvillig til at få tøjet på selv end barnet på 2 1/2 år.

De seneste ord, hun magter, er mer' og sov', og fler-ords-sætninger kommer hun også med. Hop'pu'm er også et godt ord, som oversat er hoppepuden, hvor de ofte er med dagplejen, og hvor vi også går hen nogle gange.

Kaare er en stor dreng, som kan mange ting. Men han er også en rigtig dreng, der synes, det er tidsspilde at skulle have tøj på og af. Det samme gælder desværre til tider toilet-besøg, og så tisser han i bukserne.

Vi har dog generelt nogle dejlige børn, og det går godt i familien.

Vi er en travl familie

2009-08-29T04:43:00.000-07:00

Der sker meget her i familien. Anne Sophie er nu oppe på 11 tænder, 4 hhv foroven og forneden hen foran, og 3 kindtænder. Der er ikke det store med hende, når de bryder igennem, men hun savler en del.

Her bruger hun far som hest.

Det går godt i dagplejen, hun trives og er glad og vinker, når vi afleverer hende om morgenen. Hun leger mest af alt med biler – og traktorer af alle slags. Og hun leger mest og bedst med drengene.

I dag kiggede vi i hendes ny-ødelagte Lego-katalog, og vi kom til siden med monster-køretøjer af alle slags – og tøsen gik fuldstændig amok og pegede på dem alle, og mor skulle også pege. Dét var godt!

Det første billede her fik Claus taget en nat, hvor vi alligevel ikke kunne sove. Ungerne sov fuldkommen fra det, men Claus stod op og fik taget nogle billeder – jeg nåede at falde i søvn igen, inden han kom i seng efter sin foto-session. Dagen efter lå der Brio-togskinner i kontoret – de havde været brugt til at sætte kameraet på!

Løjser-missen bliver større og ældre. Kaare er ved at være gode venner med den, og den kan også sidde ved ham i længere tid af gangen. Den er ved at lære at ligge og slappe lidt af, og den har også siddet på mit skød et par gange. Den har bare utrolig svært ved at holde kløer og tænder fra én, og så ryger den altså ned igen! Lille Lømmel! ;-D

Derudover har vi været nok på Herning Sygehus for i år. For cirka to uger siden fik Anne Sophie i arrigskab hælen ind i cykelhjulet (da mor her havde glemt sutten!) Det skete 10 minutter før lægens lukketid, så jeg ræsede hjem med et skrigende barn bagpå, fik en sut og min pung, og så ræsede vi ellers om til lægen.

Han kiggede hurtigt på foden, og så fik vi ellers ringet til hhv skadestuen og far, så han kunne komme med bilen. Claus kom efter lidt tid, hvor Anne Sophie og jeg havde fået leget fint ved lægen, og så kørte de til Holstebro. Jeg kunne så gå ud og trække min totalt flade cykel om til børnehaven efter Kaare. Godt, vi kunne gå hjem på nogenlunde tid!

Derefter kunne vi så bare vente (hvor al skyldfølelsen væltede ind over mig), indtil de var hjemme igen omkring kl. 20.

Anne Sophie sov faktisk godt om natten, og allerede dagen efter støttede hun på foden. Og hoppede faktisk også lidt. Det var ellers et grimt sår, og to dage efter var Claus med hende til kontrol igen i Herning. Det så stadig fint ud. Tak, tak, tak for, at det ikke gik værre!

Nu kører hun i trailer – stolen er pillet af for vinteren.

Og cyklen måtte have både ny slange og nyt dæk. Det blev ødelagt, efter jeg kørte på et totalt fladt hjul.

Derudover går det godt! Kaare trives også i børnehaven og det var tydeligt, at han glædede sig til at se de andre igen efter sommerferien. Vi er endda gået fri af sygdom, selvom han var hjemme nogle dage med lidt ondt i halsen. Decideret syg kunne man dog ikke kalde det.

Han er stor og dygtig, tegner rigtig godt og glæder sig allerede nu, til han skal i skole næste år. I børnehaven er de også meget glade for at have ham – han bygger nogle gange 'bro' mellem de andre børn.

Lige hurtig…

2009-08-04T12:29:00.000-07:00

Anne Sophie snakker jo løs!

Og efter-
hånden er der mange ting, vi også forstår. Nogle ord har dog flere betyd-
ninger, og I får her nogle af dem:

Tis: Plys, te
Isch: Mis, is, spis', Lise (favoritbamsen)
Go' gå: Sko på, (åbenbart også 'hat på' viste det sig i dagplejen i dag)
Nin' isch: Lille mis
Det' så sjov
cykel
Guga: Køre
Gaar: Far
Uuu'a: Mor
Gååe: Kaare

Og så må der også hellere langt om længe komme et billede ind af senest tilkomne familiemedlem.

Sorte Slyngel … Bromfiets opdrager i hvert fald en hel del på den, og vi morer os over det! Det er ikke sådan med sådan nogle løjsere, det kender vi ALT til!

Jeg kan lige nå det!

2009-07-30T00:41:00.000-07:00

Vores ferie er ovre, og selvom det først ikke så ud til det, fik vi vist holdt de 'rigtige' uger. I hvert fald hvis man ser på vejret.

Vi har haft omkring 20 grader, sol, skyer – og fordi vi holdt os i Vestjylland; kun meget lidt regn. Nu regner det til gengæld, og det er dejligt :-) Græsset er blevet grønt igen, og vi vander ikke længere vore stakkels, nyplantede træer. Godt, vi ikke fik plantet hæk her i foråret, som nogen ellers mente, vi skulle!

Ellers går tingene sin vante gang. Hverken Claus eller jeg holdt fuldt ud ferie, men ungerne fik i hvert fald badet og hygget – og badet og hygget sig i vildskab! Vi kom i Zoo i Aalborg sammen med M'ern, og vi fik besøg af Rikke et par dage. Først i ferien var vi også til fødselsdag i Aalborg, som blev holdt i det fri. Her på billedet hygger de tre kusiner sig med Mette og Anitta.

Vi tog i sommerhus de første par uger – sådan cirka i hvert fald – og var indstillede på at blive der så længe, at Anne Sophie kunne lære at sove der. Det lykkes dog aldrig helt. Om det så var fordi, hun skulle sove i samme rum som Kaare, der støjer utrolig meget, når han sover – vides ikke. Højst sandsynligt!

Da vi kom hjem igen, sov hun til gengæld dejligt lææænge de første 3-4 dage. Vi stod først op kl. 8 – en helt ny oplevelse!

Kaare bliver en stor dreng, som kan meget. Men han er hele tiden i sine processer af livet og udfordrer forældrenes tålmodighed og evne til at bevare roen og overblikket. Det går dog generelt godt, og i denne uge (hvor børnehaven holder lukket), er han på besøg i Århus ved Rikke og Bo. En enkelt nat ved Agnes bliver det dog også til, og så skal vi hente ham nu på lørdag. Han ringer hjem nogle dage og har også fortalt, at han savner Anne Sophie!

Vi har dog fået at vide, at børnehaven regner ham for klar til at komme i skole om et år – det havde vi nu også regnet med. Godt nok er han en dreng med krudt i numsen, men han kan næsten alle bogstaver, tæller godt, kan regne lidt – og vi har også kigget på de første ord. Dum er han ikke!

Anne Sophie går det godt nok stærkt med! Hun er tæt på at kunne løbe nu, og hun leger og tumler i vildskab – der er ikke meget ro i numsen ved hende. Dog kan hun komme og 'hygge' lige to sekunder af gangen ind imellem :-)

Sproget går det også utrolig godt med. Hun kan efterhånden mange ord, som vi også kan forstå, og små sætninger kommer der også: 'det' så sjovt'! Hun svarer også pænt 'ja' og 'nej' på næsten de rigtige tidspunkter og siger 'tak', når man giver hende noget.

Håret er blevet klippet for anden gang, efter moderen her forsøgte sig med at klippe pandehåret selv. Det blev ikke en succes! Men barnet havde det ned i øjnene, og hun svedte, og det var bare træls. Og så griber man altså til selvtægt. Hun gad selvfølgelig ikke og forsøgte at skubbe min hånd væk hele tiden, så selvom det faktisk blev rimelig lige, var det så hakket, som noget kunne være.

Og så er der vores lille mis, Sortemis, Løjsermis, Lille mis … Den er godt nok en bandit – helt bestemt en hankat! Så billeder af det lille kræ er ikke nemme at få, og den opholder sig meget udendørs, da jeg ellers tror, jeg ville springe i luften over den :-) Den ligner vore børn for meget! Men den er en sød og dejlig mis, og børnene elsker den. Kaare har lært at tage den op og sidde lidt med den, og Anne Sophie tager sig ikke sådan af, at den nogle gange sætter en klo i hende. Hun tager bare ved den og løber ellers rundt efter den.

Nu er ferien ovre, og forældrene kan igen slappe af på arbejde! Det er hårdt at holde ferie, for der skal hele tiden ske noget, og det kører i højeste gear med de unger, vi har fået os. Vi ville dog ikke ønske det anderledes!

Og så nåede jeg det trods alt – at få skrevet et indlæg i juli måned!

Sommer, sommer, sommer… v2

2009-06-28T11:53:00.000-07:00

Så kom sommeren sandelig. Vi har ikke fået megen vand siden første april, og nu er søen her da også snart totalt udtørret … endnu et bevis på hvor meget vi mangler vand her! Vi er nødt til at vande vores træer, sat sidste år, for at de skal overleve, og vi håber hele tiden at kunne få en ordentlig skylle, så det ligesom kunne blive vådt helt ned til rødderne også …

Nu begynder jeg at lyde som min 90-årige farmor, så nu vælger jeg at holde inde.

Men på trods af at vi har meget tøj på på billedet her fra Sankt Hans-aften, var det en dejlig dag med fint vejr!

Der blev bagt pandekager og lavet popcorn over bål, og Anne Sophie holdt igen fint ud … ingen pyller og vrøvl så længe der bare sker noget!

Sommeren er dog virkelig over os med cirka 25 grader, fuld sol og masser af dejlig vind, så vi ikke koger helt væk. Der er i hvert fald blevet leget i vand de sidste par dage, og der er blevet spist is og jordbær i vildskab.

Anne Sophie kan godt lide jordbær … at moderen her så første gang vovede at tilbyde barnet det med fløde, sukker og mælk på, var noget af en forbrydelse! Dét ville hun i hvert fald ikke have – til gengæld spiser hun dem i hobetal, hvis de bare er uden stilk og skidt.

Vi var ved lægen i sidste uge for at få MFR-vaccinationen, og det tog hun i utrolig stiv arm. Ikke et kvæk kom der fra hende, da lægen stak nålen i låret, men hun nev også Anne Sophie samtidig med, og det tror jeg, hun blev så forbløffet over, at hun ikke rigtig lagde mærke til det andet. Vrøvl var der i hvert fald ikke noget af, og vi har heller ikke mærket yderligere til det.

Så har vi været til 5-års fødselsdag i Hornslet. Det var en dejlig dag, hvor vi dog var de eneste gæster, men ungerne hyggede sig, Anna og Kaare legede lige så godt, som de plejede, og Anne Sophie tullede rundt i eget tempo. Thilde var på en lille tur med Kaare, og det var en stor ting. Størrelsesmæssigt er hun ikke meget større end Anne Sophie, selvom hun går mod sin 3-års fødselsdag i september. Hun er en fin lille ting!

Lille mis, leg og Legoland …

2009-06-20T10:56:00.000-07:00

Vi har én killing nu, som er sort (åbenbart vores lod), så den hedder selvfølgelig Sortemis. Den lader dog nu, 4-5 uger gammel, til at være noget af en bandit, så det kan godt tænkes, navnet ændres lidt til hen ad vejen. Måske til Sorte Bandit :-)

Grundlovsdag var vi på familietur med familien Gaarde. Turen gik i år til Slåensø, men om det er nogen fordel med størrelser som Thilde og Anne Sophie kan man komme i tvivl om. Thilde ville helst sidde ved Lina hele tiden, og så ville Anne Sophie sidde ved mig. Og så er det ikke nemt at være på skovtur, uden at få mad over det hele.

Så da det trak op til regn, drog vi videre til Himmelbjerget, hvor ungerne hyggede sig, der var musik pga. konservativt grundlovsmøde (så Anne Sophie fik danset), og ungerne fik grønne balloner. Og selvom det ikke er så tit, vi ser dem, hyggede Kaare og Anna sig rigtig godt – og faldt i hak på stedet, som om det lige var i går, de sås sidst. De har altid leget rigtig godt sammen, de to.

Thilde fulgte bare med som en rigtig lillesøster, der gerne vil alt det, de store gør – og Anne Sophie havde megen kig på Thilde, der fysisk ikke er meget højere end hende og derfor utrolig interessant. Thilde så dog ikke ud til at have lige så megen lyst til at lege med Anne Sophie. Hun ville helst være med de store.

Fredag den 19. drog vi til Legoland – mor og far tog med. Dagen startede voldsomt med en stor tordenbyge. Vi havde lige nået at få ungerne i regntøj og gummistøvler, og så stod de sammen under en paraply. Anne Sophie blev lidt bange, men det hjalp at komme op og sidde i klapvognen.

Vi var dog utrolig heldige derudover – kun lidt dryp, så dagen blev rigtig godt. Kaare fik prøvet en del aktiviteter, hvor bedstefar og bedstemor var med, og Anne Sophie fik sagt 'Se dér' rigtig mange gange og var utrolig fascineret af det hele. Specielt Miniland var fascinerende, og hun var ikke til at hive væk derfra igen. Jeg tror, hun kunne være blevet dér, men der var ikke vrøvl, da vi skulle videre.

Men nu havde vi jo både regntøj og gummistøvler på, og så kunne Kaare og jeg få prøvet vandaktiviteterne – dem syntes han rigtig godt om! Og de var også sjove! Den store rutsjebane var han dog lige for lille til, men han kunne gå for over 115 cm, og så var der også ting, han kunne prøve…

Anne Sophie fik også prøvet et par aktiviteter. Til at starte med var hun ikke så glad for det, men da hun kom op og sidde på mit skød, hjalp det, og hun begyndte at nyde det. Selv til sidst da vi prøvede denne kålorms-ting, hvor det så ikke var muligt at have hende på skødet, gik det fint. Det tog hun i stiv arm. STOR pige!

Anne Sophie elsker at prøve hele familiens sko, og så går hun ellers rundt i dem og hygger sig. Hun bliver en stor pige, og der begynder at komme forståelige ord ud af munden på hende. Hun kan ikke helt undvære formiddagssøvnen endnu, men hun overgiver sig også til søvnen i modsætning til Kaare, som konstant kæmpede imod at skulle sove.

Hun spiser selv nu, og det går også fint med at drikke af kop. Der er kun sket enkelt uheld. Derudover er hun begyndt at tegne, men det gør Kaare jo også meget, og hun vil utrolig gerne det samme som ham.

Kaare trives også. Han bliver stor og skal jo i skole til næste år. Indtil videre er det dog fint med endnu et år i børnehaven – det bliver godt at modnes et år endnu, inden han skal lære at sidde stille og høre efter.

Uha, tiden løber…

2009-06-02T12:57:00.001-07:00

Jeg er i allerhøjeste grad ved at forstå dem, der i årevis har påstået, at døgnet har for få timer.

Sidst vi var i Bilka, mødte vi min ældste kusine, som også læser med her på bloggen til tider. Hun mente, vi nu må bruge for megen tid på facebook, siden jeg ikke skrev herinde noget tiere – og hun må jo have ret, for nu er der igen gået næsten en måned, siden jeg sidst fik opdateret.

Maj måned er bare fløjet afsted. Men med maj kom også sommeren lige til pinse, og vi har nydt det i fulde drag!

Her på det første billede ser I desuden, hvordan Anne Sophie til tider ser fjernsyn. Hehe! På det punkt ligner hun klart sin storebror – numsen er den legemsdel, der mest sjældent er i sædet. Min kære, føromtalte kusine mente også klart, Anne Sophie lignede familien, som hun sad i kundevognen i Bilka og kørte hovedet fra side til side, mens hele kroppen var med.

Og så er der vist også noget med, at sulten fugl finder også et frø … Anne Sophie fandt i hvert fald en morgen selv ud af at gå i skabet og finde en brødstang at spise, og så satte hun sig ellers på gulvet med sin stang og sin kop. Når ikke forældrene kan klare det, kan barnet i det mindste selv!

Kaare spiller computer – en hel del endda, og han er selvfølgelig god til det. Anne Sophie er MEGET interesseret og har til nu fået sin egen mus, magen til Kaares. Det er dog ikke længere nok, så nu må vi ligeså stille begynde at kigge efter endnu en computer. For selvfølgelig skal hun have sin egen …

Vi har været i sommerhus i pinsen, og vejret var det rene sommer – så vi nød det i fulde drag! Søndag nåede vi op over de 27 grader ifølge termometeret på nordsiden af huset, og middagen blev også tilbragt i skyggen af parasollen, hvor det luftede mest.

Mandag blev det også til en rigtig god strandtur, og vejret var perfekt til drageflyvning!

Anne Sophie nød både sandet og den lille drage uden snor i, som hun fik på fingeren med jævne mellemrum, når den var faldet af … sikken hygge!

Men hvad kan man ellers som små 15 måneder gammel – og så i sådan en stor sandkasse.

Der er desuden kommet gynge i sommerhuset – det var et meget stort hit for begge børn, men specielt Anne Sophie stod meget tit ved baby-gyngen og sagde 'diih-daah'.

… Og så det positive

2009-05-03T11:57:00.000-07:00

I sidste weekend besøgte vi vore gamle naboer, Bodil og Jens Peder i deres campingvogn på Jesperhus Camping.

Vi var utrolig heldige med vejret og nød dagen i fulde drag med frokost, leg i sandkasse og legehus, is, minigolf, snak og hygge og grillmad til aften.

Kaare tabte i minigolf, men vi tre andre, der spillede, endte med hhv. 53, 54 og 54 point, så det var jo lidt pudsigt!

Anne Sophie er ved at lære at spise med gaffel, som I kan se af billedet her. De første gange blev der gabet rigtig godt op, men nu klarer hun det fint ved 'almindeligt' gab, og hun har også formået selv at få stukket gaflen i det ønskede stykke mad.

Men ovenpå sygdom de dage, hvor vejret var godt, er det nu slået om. Det er der dog også visse fordele ved – som at kunne have regntøj på og få lov at lege med vand fra tønden. Der var i hvert fald to, som hyggede sig rigtig godt her i eftermiddags!

Og så kan I også se alle de herlige mælkebøtter, vi har i græsplænen. Nu har jeg købt en mælkebøtte-fjerner fra Fiskars, så må vi se, om det dur til noget. Hvis den også kan tage tidsler, vil det være et godt køb.

Til slut et billede af de to dejlige unger, siddende i sofaen side om side med hver sin bog …

Lige en tand for hektisk

2009-05-01T05:00:00.000-07:00

I aftes kom vi hjem omkring midnat, efter jeg i går sidst på eftermiddagen kørte til vagtlæge i Holstebro med Kaare. Han havde igen falsk strubehoste, og det varme vejr gjorde det ikke just bedre.

For en uge siden blev Anne Sophie syg, og også hendes gik over i søløve-gøen og hvæsende vejrtrækning – dog blev det aldrig så slemt, og hun havde ikke feber. Vi var dog en tur ved vagtlægen, da vi ikke skulle risikere noget. En 1-årig kan jo ligesom ikke selv stå op og fortælle, at den ikke kan få vejret.

I går kom hun så endelig i dagpleje igen, og så lagde Kaare sig. Natten til i går vågnede han og græd med høj feber. Vi fik noget væske i ham og fik åbnet vinduet – derefter sov han indtil kl. godt 5, hvor han syntes, han skulle ind til os. Han blev dog puttet i egen seng igen, for ellers ville han ikke have fået mere søvn.

Anne Sophie havde fået den idé, at hun skulle ind til os – efter at have været syg, så hun vågnede hver halve time indtil kl. 2, og da så Kaare kom kl. 5.15, var den nat ligesom gået. Vi faldt i hvert fald ikke i søvn igen, for så lå man jo og ventede på, Anne Sophie skulle vågne.

I går middag gik Kaare ind for at få lidt søvn – og vågnede en times tid efter, at det hele var snørret til, og han kunne ikke få vejret. Jeg ringede til lægen, som kom, da vi jo ikke havde en bil hjemme – og så blev han undersøgt. Claus blev tilkaldt, og han kom og fik Kaare med om til lægen, hvor han fik en inhallator og noget astma-medicin, som vist nogle gange hjælper. Det gjorde det ikke med ham, så vi kørte til vagtlæge …

Men nu bor vi jo i Nordvestjylland, og Bent Hansen vil ikke have et sygehus i Holstebro, da det jo giver for stor konkurrence til sygehuset i Viborg, som er hans egen hjemby. Derfor måtte vi videre til børneafdelingen på Herning Sygehus. Jeg var ikke tryg ved at skulle køre med Kaare på bagsædet, hvor man jo ikke kunne holde ordentligt øje med hans tilstand, så vi kom af sted i ambulance.

I Herning blev han undersøgt, fik lidt flydende panodil og en maske med forstøver – ligesom for to år siden. Det hjalp straks, og han gik fra at have siddet helt stille og være blevet båret til at ville lege og gå rundt selv.

Derefter gik snakken med læge og sygeplejerske på, om vi skulle blive natten over eller tage hjem. Vi ville helst hjem, men det var ikke sådan ligetil, da bilen jo nu stod i Holstebro, Claus sad i Vemb og jeg i Herning. Vi fik tilkaldt mor og far, som kørte til Vemb, tog Claus med til Holstebro, mens en barnepige sad ved den sovende Anne Sophie, og så kom bilen da hjem. Senere på aftenen blev vi i Herning enige om, at vi ligeså godt kunne tage hjem, efter Kaare havde fået endnu en maske, og så kom Claus og Anne Sophie og hentede os …

Sidste halvdel af april har godt nok været hektisk. Også i firmaet er der kommet gang i den igen, så vi kan ikke klage. Det er bare lige rigeligt med to temmelig syge børn, og vagtlæge og sygehusbesøg oveni. Og så i Herning.

Så kom foråret rigtig

2009-04-16T11:46:00.000-07:00

Vejret har været godt siden min fødselsdag den 3. april. Den aften cyklede Claus og jeg til Nørre Vosborg for at spise – og det kan godt anbefales. For de fleste vil cykelturen dog blive for lang, men maden var god, og vi nød en aften for os selv.

Hele dagen havde vejret været skønt, og da jeg ikke havde så travlt i firmaet, holdt jeg fri om eftermiddagen, hentede ungerne tidligt – og så hyggede vi os rigtig.

Det gode vejr har nu varet hele påsken – og endda mere til. Vi har helt vænnet os til, at der er 24-25° om eftermiddagen, og Anne Sophie løber rundt med bare fusser – det nyder hun.

Palmesøndag var vi i Aalborg til barnedåb. Og på trods af et langt program gik det godt i kirken. Anne Sophie fik sut i munden, og så tullede hun ellers rundt. Kaare var også eksemplarisk, så det var rigtig dejligt!

Kaare havde meget svært ved at vente, men da så han fik lov, blev der ellers pakket gaver ud. Inden da havde vi spist og hygget os, og Anne Sophie var blevet lagt ud og sove.

Anne Sophie fik leget og hygget sig, og fik prøvet Maries hat. Hun mente også, Claus skulle prøve den på. Børnene kom også ud at lege lidt, men vinden var kold, så det blev ikke så længe.

Langfredag fik vi besøg af Alma, Julie og Lasse. Vejret var igen godt, selvom det blæste lidt, og vi tog en tur til stranden.

Ungerne hyggede sig rigtig, og Kaare fik dyppet tæerne – med hue på, for den mente han ikke, han kunne undvære!

Anne Sophie gik rundt og hyggede sig og sad også længe og åd sand – indtil der kom en kastevind med sand lige i ansigtet. Det brød hun sig alligevel ikke om.

Det er ikke nemt at få billeder af Kaare med det tempo, alting skal foregå i. Men nogle gange lykkes det – og så blev det godt. Anne Sophie er betydelig nemmere, for så hurtig går det ikke endnu, selvom hun godt nok også har fået fart på. Dagplejemoren mener, hun snart kan begynde at gå ved barnevognen, når de skal rundt i byen, men hun har jo også Kaare, hun gerne skal kunne følge med.

Hun bliver bedre og bedre til at lege, og det går ikke kun op i at ødelægge tingene. Som den anden dag, hvor vi byggede legotårn – det var et meget stort hit!

Desuden laver hun ansigter og lyde – det er skægt at høre de nye lyde, hun finder på :o) Og så er hun et kæmpe sludrechartol!

Ind imellem kommer der ord ud, vi kan forstå, men ellers er det noget frygteligt vrøvl, og vi tror, hun vil drive os komplet til vanvid, når først hun begynder at kunne tale.

Dagplejen i Holstebro Kommune

2009-03-31T02:23:00.000-07:00

har vi været virkelig utilfredse med, og vi har ikke på noget tidspunkt følt, at der blev taget hånd om de problemer, vi har forelagt dem, så nu er dialogen gået helt død. Er det os, der er noget galt med? Vi har bare aldrig oplevet disse ting i dagplejen i Ulstrup, hvor Kaare gik.

Før jul fik Anne Sophie serveret både pålægschokolade, chokoladekalender og popcorn. Alle gange var både Claus og jeg ved at falde bagover af forbløffelse og forargelse – vi er da gået ud fra, at daglejen serverede sund kost for børnene. Men det var så ikke tilfældet.

Samtidig hører vi mere og mere om, hvordan fedme efterhånden er et af de største problemer i samfundet, og hvis ikke børnene skal lære det, fra de er helt små, hvornår skal de så? Er vi bare helt forkert på den?

Stearinlysene fik hun desværre også problemer med, og da fik vi at vide, det var noget pjat. Jeg blev vred, og Claus blev vred. Sådan at udtale sig om noget, man slet ikke har undersøgt – det er så amatør-agtigt, at man bliver skræmt. For hvis ikke barnets tarv er det vigtigste, hvad er så?

Derudover har hun jo så været hele fem steder på det halve år. Det har ikke været sjovt, men det er heller ikke nogens skyld. Kommunikationen har bare overhovedet ikke virket, og dagplejen har behandlet både dagplejere og forældre dårligt.

Så jeg skrev et læserbrev i avisen. Om det var klogt, ved jeg ikke, men jeg orker bare ikke mere.

For ud over alle de nævnte ting, vil kommunen også spare penge ved at sende barnet hvor som helst hen, når den faste dagplejer ikke arbejder. Og vi er sgisme blevet sendt rigeligt rundt, og jeg har i forvejen svært ved at tåle flere af de steder, Anne Sophie har været. Det tages der godt nok ikke meget hensyn til, og allergi-venlige dagplejehjem er ikke noget, kommunen har som standard.

Det er virkelig svært, og det har været virkelig træls!

Jeg fik at vide i dag, at jeg har skudt mig selv i foden ved at skrive det læserbrev. Men når kommunen ikke vil høre, hvad vi har at sige – og heller ikke tage hensyn – hvad f..... gør man så?

Og så lidt andet…

2009-03-22T11:51:00.001-07:00

Jeg har haft begge børn ved lægen, og selvom jeg fra morgenen af sagde til Claus, at jeg nu var spændt på, hvor forvirret jeg ville blive ved det, så var det faktisk lægen, der var mest forvirret over, at der var to børn.

Både Kaare og Anne Sophie ligger over snit i størrelse, Kaare er lidt til den tynde side og Anne Sophie lidt til den tykke i forhold til gennemsnittet. Vi blev dog hurtigt enige om, at de er lige tilpasse!

På trods af at vi som forældre i hvert fald på det seneste har haft vore tvivl, virkede både Kaares øjne og ører fint, og begge børn blev også vaccineret. Anne Sophie skulle have et skud i begge lår, og det blev hun selvfølgelig ked af. Det gik dog hurtigt over igen.

Desuden skal nævnes, at Anne Sophie blev målt stående – det er de færreste, der bliver det ved deres 1 års fødselsdag. Anne Sophie er 77 cm og vejer små 11 kg, Kaare måler 114 cm og vejer små 20 kg.

Børnehaven på besøg

2009-03-22T10:44:00.000-07:00

Der er blevet holdt fødselsdag igen igen – denne gang for børnehaven, og det gik rigtig fint!

Vi var utrolig heldige med vejret, så ungerne var ude det meste af tiden – men kom selvfølgelig ind for at spise. Og som sidst blev de pladseret i stuen omkring en voksdug på gulvet.

Vi havde været i gang og lavet chokoladekage, som blev lavet til to tog pyntet med slik af Kaare. Det klarede han rigtig fint. Og først blev der serveret pålægskagemænd. Det er jo aldrig nemt at vide, hvor meget sådan et par og tyve børn og seks voksne spiser, men der var rigelig med mad!

Rikke kom og hjalp til, og det var utrolig dejligt! For forældrene her havde kastet sig ud i at lave det hele selv, hvilket er ret tidskrævende, og vi havde også været igang hele aftenen før – og den før igen med at gøre klar.

Der blev spist godt, og flere kom mange gange for at få mere. Chokoladekagen gik også godt, men den var også blevet rigtig flot!

Vi havde desuden begge fødselsdagstog på bordet, så der blev rigtig fejret 5-års fødselsdag i det pragtfulde vejr.

Kaare fik en rigtig fin kasket af børnehaven. Den er malet rigtig flot, og der står Kaare hen over skyggen.

Til sidst fik de faktisk travlt med at komme af sted igen, og vi måtte invitere familien på rester til aften :o)

Der var ingen tvivl om, at Kaare nød dagen i fulde drag, og Anne Sophie fik også lov at blive hjemme fra dagplejen og være med. Hun blev væltet omkuld en enkelt gang, men da de skulle af sted igen, var hun klar og havde sat sig på Kaares termotøj, så hun også kunne komme med de mange børn!

ENDU MERE HURRA!!!

2009-03-16T00:04:00.000-07:00

Så blev Kaare også et år ældre – hele 5 år!

Han havde virkelig glædet sig utrolig meget til dagen, så det var rart endelig at få spændingen udløst. På det seneste havde han ligefrem kastet op flere gange.

Vi startede dagen med at pakke gaver ud fra forældrene: en bluse, en go-cart, en varmedunk i form af en stor kanin og Lego skiftespor. Alle gaver var han rigtig glad for, selvom skiftesporene nok gav den største glæde.

Senere stod den på forberedelse til at modtage de 13 gæster, vi havde inviteret til kl. 11: hele familien og selvfølgelig Agnes. Kaare var rigtig flink til at hjælpe til, og Anne Sophie sov hele formiddagen, så det gik rigtig godt, og vi nåede det hele i god tid. For en gangs skyld :o)

Endelig kom gæsterne! Kaare var ligefrem frivilligt trukket i tøjet og var ude og køre på sin nye (brugte) go-cart, da bedsteforældrene var de første, der ankom. Derefter gik det slag i slag, og gæsterne kom nærmeste på én gang.

Af bedstemor, bedstefar, familien M og Anitta og Carsten fik han Lego-tog. Godstog med bane til, som han havde ønsket sig. Og man kunne straks se, han er en del af familien, for arbejdet med at få de forskellige dele samlet blev hurtigt uddelegeret! Godt gået, Kaare :o)

Desuden tror jeg nu nok, også onklerne havde glædet sig til at lege med Lego – der var i hvert fald ingen vrøvl over at blive sat i 'arbejde'.

Men nu var det også Anne Sophies fødselsdag, der blev fejret, og hun fik blandt andet musik-
instrumenter, som der var stor glæde ved – og en Wheely Bug tiger, som hun nu kører rundt med i vilskab!

Benene er endnu ikke helt lange nok til, at hun kan sidde på den og køre, men det er fuldkommen lige meget. Hun kører, og hun elsker det!

Når vi nu havde besluttet at holde begge fødselsdage på én dag, måtte der også et fødselsdagstog mere til – så Anne Sophie har nu også et fint et med dyr i fine farver.

På fredag, når vi skal have hele børnehaven på besøg, får Kaare selvfølgelig lov at have begge tog på bordet. Han har leget så meget med det gamle, at det er begyndt at gå i stykker, så nu er det slut med det. Det skal jo gerne holde nogle år endnu!

Der blev serveret fire slags deller: ko, svin, fisk og lam – med nybagte osteflutes og pasta til, samt forskellige salat-ting, som vi nu elsker det. Alle spiste vist med velbehag!

Der blev selvfølgelig også serveret boller og lagkager til eftermiddags-chokoladen, og Lina pyntede kagerne med Kaare og Annas hjælp. De blev rigtig fine!

Dagen gik rigtig godt, og Kaare fik rigtig leget med Lego-tog, som vi har valgt at holde på hans hems, så Anne Sophie ikke kan komme og pille – og ødelægge for meget. Visse onkler så vi heller ikke meget til.

Vi havde også oldemor med – den eneste olde vores børn har endnu. Så er det jo godt, hun ikke bor så langt væk!

HURRA, HURRA, HURRA!!!

2009-03-08T08:16:00.000-07:00

I torsdags fejrede vi Anne Sophies 1 års fødselsdag – det var en rigtig dejlig og hyggelig dag med hele familien hjemme, gaver, balloner, flag, nybagte birkes i dagplejen, leg, sjov og ballade!

Vi fik sunget, leget og hygget, så det var en fryd, og vi nød alle dagen. Til aften kom bedstemor og bedstefar og spiste røget hamburgerryg, hasselback-kartofler, ærter og broccoli med dejlig sovs til, og alle spiste med stor velbehag!

Af sine forældre fik Anne Sophie et par nye læder-futter – forårsgrønne med pink sommerfugl på hver fod. Hun virkede meget glad for dem og gik rundt med dem om aftenen.

Kaare gav hende en halskæde og et armbånd, han havde lavet i børnehaven, og af dagplejemor Vibeke fik hun en fin mariehøne-bold i lige den rigtige størrelse til en lille pige, der lige har lært at gå – og som elsker at spille bold!

Hvor tiden dog løber – det er utroligt, at hun allerede har haft den første fødselsdag! Men det hele er nu ikke ovre endnu – næste weekend kommer hele familien og fejrer dem begge.

I går besøgte vi Agnes, og det var rigtig hyggeligt og dejligt som sædvanligt. Kaare fik sine gaver, som også var fra Rikke og Bo: lærreder og pensler – og et løbehjul. Anne Sophie fik Duplo og penge til opsparingen. Rigtig gode gaver!

Anne Sophie nåede så lige at få begge fortænder inden sin fødselsdag. Vi nåede knap nok at synge 'Jeg har kun tre tænder…', før den fjerde brød frem, så nu bliver hun snart rigtig fin på billederne.

Og så forsøger vi jo stadig at få et godt billede af de to lømler sammen… :o) Lige her gik det dog mest op i fis og ballade!

Så er det forår!

2009-03-01T01:18:00.000-08:00

I hvert fald ifølge kalenderen. Uden for er der dog flest skyer i dag, har Kaare også konstateret. Solen lader vist vente på sig, men her i huset glæder vi os til ikke at skulle have helt så meget tøj på, når vi skal af sted på cykel rundt i byen. Ofte bruger vi mere tid på at få tøj på og af – end på selve transporten. Og så er det, man tænker, at det virker tåbeligt ikke bare at tage bilen. Men vi er nu engang stædige. Alle fire.

I går købte vi sko til ungerne – Kaare fik sko til både pænt som børnehave-brug, og gummistøvler blev det også til. Anne Sophie fik sandaler, og da hun fik dem på herhjemme, gik hun godt nok akavet. Det så rigtig sjovt ud! Så vi tog dem af igen, og så stavrede hun ellers af sted. Kaares aflagte læderfutter, som Anne Sophie nu bruger, er ellers ved at have udstået deres værnepligt. De er ved at gå i stykker flere steder, så der må snart nye til.

På et tidspunkt gik det dog for stærkt, da hun skulle følge med Kaare, så hun faldt i forsøget på at få vendt dukkevognen, og så lå hun der ellers i fuld længde. Det blev hun meget ked af, men det var også sidst på dagen, så sulten har nok også været ved at presse sig på.

Claus leger ind imellem vildt med Anne Sophie og kaster hende op i luften. Kaare vil også stadig gerne, om end det kan diskuteres, om ikke han alligevel er ved at være for stor til det…?

Ellers planlægges der fødselsdage i stor stil. Det er utroligt at tænke sig, at på torsdag bliver Anne Sophie 1 år. Tiden er bare fløjet af sted! Men hvor vi alle glæder os til at skulle fejre hende.

Nu kan killingen begraves

2009-02-24T02:59:00.000-08:00

Hunden ville blive aflivet, fortalte betjenten i telefonen.

Efter næsten tre uger og for mange opkald til politiet i Holstebro – med omstillinger og skældud fra min side til følge – blev jeg endelig ringet op af en betjent, som ville undersøge sagen. Og efter han havde talt med vores nabo, ringede han tilbage og kunne fortælle, at naboen dog havde indrømmet, at han ikke længere kunne holde styr på hunden, der var begyndt at strejfe – og den derfor ville blive aflivet.

At vores nabo i de tre uger så stadig ikke har holdt sine hunde inden for egen matrikel – eller i snor – er uacceptabelt! Jeg holder nu skarpt øje med hans hunde og fotograferer dem, når de færdes uden for hegnet til hans ejendom. Det fik betjenten også at vide.

Det mest groteske er nok, at politiet ikke rigtig kan gøre noget i sådan en sag. De kan oplyse ejeren om hundeloven og derudover give ham en bøde for, at hunden har strejfet. Og det er dét.

Den flinke og forstående betjent ringede faktisk sidst på dagen for at høre, om der var erstatningskrav fra vores side. Men men men, nu er det jo Danmark, vi lever i, og man får ikke noget for svie og smerte – og at Kaare har mareridt og råber: 'nej, nej, nej' i søvne.

Anne Sophie går nu. Men nu er det også tre uger siden, hun tog de første skridt i Norge, så vi synes måske også, det er på tide!

Det går jo rigtig rigtig godt i den nye dagpleje hos Vibeke, omend hun var meget træt efter første uge. Så fredag blev hun hjemme og sov tre timer om formiddagen – og igen to timer om eftermiddage, hvorefter vi måtte vække hende.

Resten af weekenden stod på FASTELAVN, som blev fejret hele tre gange: ved musikskolen, ved bageren og ved børnehaven.

Billedet af Anne Sophie er fra musikskolens fastelavnsfest, hvor der også var tønde til dem under tre år – i pap. Anne Sophie gik meget op i det og ville i hvert fald selv holde køllen. Her var hun nok mest interesseret i alt det spændende, der lå på gulvet.

Billedet af Kaare er fra børnehavens fastelavnsfest, som blev holdt mandag. Der var optog gennem byen sammen med skolens klasser op til 3. klasse og børnehaven i Bur.

Derefter stod den på tøndeslagning, og der blev slået til! Børnene havde helt klart fået flere kræfter i forhold til sidste år, så det tog ikke lang tid at få tønden slået ned, og alle nåede også at slå flere gange.

Det går stærkt nu

2009-02-14T09:29:00.000-08:00

Anne Sophie udvikler sig hurtigt for tiden. Hun tog de første egentlige skridt i Norge, og nu begynder hun langsomt at ville gå små strækninger – dog er hun meget forsigtig og kan ikke lide at slå sig.

I dag har hun desuden vist, at hun selv kan dreje med gå-vognen. Til nu har der været en, der vendte hende, når hun nåede en forhindring, men her i eftermiddag formåede hun at gå fra stuen ind i alrummet, få drejet vognen helt om og gik tilbage igen. Meget stolt!

Desuden besøgte vi i går hendes nye dagplejer. Som tidligere nævnt har vi været virkelig uheldige med Anne Sophies start i dagplejen, og der har også været problemer undervejs.

Nu har kommunen erkendt, at Birthe ikke sådan lige bliver raskmeldt igen. En ødelagt akillessene er ikke sådan at få bugt med. Desværre. Så Anne Sophie starter mandag ved Vibeke, der også er mor til en af dem, Kaare går i børnehave med, og som han også har leget med en enkelt gang. Vi har tiltro til, at det kun kan blive bedre, hun er utrolig sød, og de har et dejligt lyst hjem.

Og så kom der endelig sne nok! I går vågnede vi op til 5-7 cm sne, men alligevel var det ikke fordi, Kaare styrtede op og ud i det. Det var først, da jeg gik med ham om for at lege med Julius, at det gik op for ham, hvor meget der var kommet. Og at det nok ville blive liggende. Indtil nu er sneen jo desværre som regel forsvundet igen, inden de rigtig har kunnet nå at nyde den.

Så igen i dag var Kaare ude og lege og kælke, og Claus med. Bagefter byggede de snemand i stor stil, og fin blev han. Med gulerodsnæse og stift grenhår. Stakkels ham :o)

Anne Sophie har haft nældefeber – dog uden selve feberen. Men nælder var der pludselig op og ned af begge ben i mandags, og der var mange af dem. Jeg talte med lægen om det, og vi blev enige om at lade stå til og håbe på, at de selv ville forsvinde. Så længe nælderne holder sig fra ansigt, mund og hals, er de ikke farlige på nogen måde – og så smitter de heller ikke.

Kaare har fået en fodvorte, som vi fik behandlet tirsdag. Nu holdt jeg ellers begge børn hjemme mandag i forventningen om, at vi skulle om til lægen – og så blev det ikke til noget. De havde ikke tid til at kigge på vorten da, men tirsdag var vi omme og få den givet en tur, og i næste uge skal vi afsted igen.

Mit lille mirakel, orkidéen, lever desuden endnu. Den fik ialt 6 blomster og står stadig lige flot

Vinterferie

2009-02-08T08:22:00.000-08:00

Vi kørte mod Hirtshals fredag morgen kl. 7.50 og ankom godt 3 timer senere. Turen derop gik fint, selvom Anne Sophie ikke fik sovet meget i bilen – det er hun desværre ikke så god til. Men hun fik da, så hun kunne hænge sammen.

Det var til gengæld spændende at være ombord på færgen og at sejle. Og ikke mindst at lege i boldrummet, selvom Anne Sophie godt nok var for lille – trappen derind til kunne hun til gengæld få rigelig med udfordringer ud af.

Vejret var fantastisk! Da vi ankom om aftenen, var der ca. 20 graders frost, og de første dage stod på ca. 10-15 graders frost og høj sol. Vi nød alle det fine vejr og den utrolig fine sne – det fineste pulver.

Kaare fik langrendsski under fødderne, og i den alder lærer man sådan noget med rekordfart.

Og da der så kom et fint drys sne en af dagene, var det efterfølgende perfekt for ham også at komme ned på en løype og prøve skiene af. Indtil da havde han tumlet rundt lige uden for hytten og var væltet en del gange. Efter anden-dagen syntes han ikke, det var sjovt at stå på ski, men derefter gik det rigtig godt, og han begyndte at sige, at det var sjovt. "Jeg ski'er!", sagde han.

Snart kom vi hen til en større bakke, og der kørte han bare ned. Uden at vælte vel at mærke.

Der blev dog også kælket i vildskab, hvilket Anne Sophie også var ret vild med, og Bedstemor og Bedstefars sparkstøtting blev også flittigt brugt ned af vejen. Kaare lærte det også ret hurtigt, og man kunne få ret god fart på. Jeg endte også med et ben fuldt begravet i sneen – Kaare syntes, det var utrolig sjovt.

Uge 6 var ugen for isskulpturer i Hovden, og det var virkelig flot i år – det gode vejr gjorde det jo bestemt ikke ringere, og vi fik også set det hele en aften, hvor det frøs en 18-20 grader.

Der blev nu også leget og tumlet inden døre, og de to børn er ved at få mere glæde af hinanden. Anne Sophie fik desuden siddet en del ved Bedstefar hver aften – det lod hun til at nyde.

Derudover fik Anne Sophie taget sine første reelle skridt og gik 3-4 meter, hvorefter hun væltede ned på maven og var noget så stolt og glad – og derfor lå og væltede rundt! Siden da har hun dog ikke været glad for at skulle gå længere strækninger selv, så det er ikke sådan, at hun bare går nu. Nej, nej, sådan noget skal tages i det adstadige tempo, når man er Anne Sophie.

Vi holdt til i den gode, gamle hytte, hvor vi er kommet siden 1989, så det var kendte forhold. Næste år regner vi dog med at finde en større hytte, da M'erne også gerne vil med. Det bliver rigtig fint for ungerne, at der er nogen at lege med!

Vi var dog glade for, at temperaturen sidst på ugen kom over de 10 frostgrader, da diesel fryser ved temperaturer så lave som dem, vi oplevede, og bilen derfor ikke kunne starte! Men hjem kom vi da...

Det er virkelig, virkelig trist!

2009-01-28T03:23:00.000-08:00

Vores lille løjser-sortemis er død. I aftes blev den lukket ud, hvilket vi var begyndt at gøre kort tid ad gangen. Kort tid efter gik Bromfiets også ud, og endnu kortere tid efter hørte vi, hvordan naboens schæfer havde fat i missen.

Claus skyndte sig ud og skræmte hunden væk, men det var for sent. Killingen havde brækket ryggen, så bagpartiet var fuldkommen slattent, og katten gispede efter vejret og lå bare ligeså stille. Vi gassede den med bilen efter at have forsøgt at få fat i dyrelægen.

Det hele skete lige før, ungerne skulle i seng. Så Kaare skreg, Anne Sophie var forvirret, og det hele var bare frygteligt! Og selvom det var totalt mørkt, var hunden så tæt på huset, at vi kunne se, det var en schæfer, selvom vi ikke havde lys tændt uden for.

Claus gik over til manden for at fortælle det i aftes, og det viste sig, han har fem hunde løbende frit omkring.

I dag har jeg ringet til politiet og anmeldt manden. Sidste år spurgte posten mig på et tidspunkt, om vi havde haft problemer med hans hunde. På det tidspunkt havde han to ældre, som virkede meget fredelige. De strejfede også lidt ude ved os, men så bad jeg dem om at gå hjem og tænkte ikke nærmere over det, da området her er udstykket fra den gård, og de derfor selvfølgelig lige skulle have tid til at indpasse sig.

Tidligere på dagen i går så jeg tre schæfere løbe rundt lige uden for hegnet derover til og tænkte ikke nærmere over det, i aftes døde katten. Vi var alle blevet utrolig glade for det lille kræ, og den var netop begyndt at blive rigtig tillidsfuld, og Kaare var begyndt at kunne sidde og kæle med den… Begge børn elskede den. Og det gjorde jeg også. Bromfiets var blevet en helt anden kat efter at være blevet mor – og have fået selskab... Selv familien har bemærket, at katten har ændret sig.

Vi får en ny killing – håber vi på. Bromfiets slap heldigvis væk, men nu er den også vant til at klare sig selv. Den kom en times tid efter og var våd på numsen. Den har nok været i søen et smut, hvor der har været lidt is på på det seneste.

Men at have fem hunde løbende, som man ikke har styr på – det er bare aldeles IKKE ok. Så enten får manden indhegnet de hunde og får styr på dem, eller også skal de væk!

En lille ny kusine!

2009-01-26T05:47:00.000-08:00

Jeg er blevet faster igen – og det føles rigtig godt! Den lille pige skal hedde Maja og kom til verden 24. januar klokken meget tidligt om morgenen…

Vi besøgte familien Kring Sandfær Larsen i går, og Maja er indtil nu ikke glad for at åbne øjnene – derudover havde hun hele dagen arbejdet på at få mælkeproduktionen i gang, så der var ikke meget spræl over hende, mens vi var på besøg. Hun var træt, og det forstås jo.

Det er endnu mere utroligt at tænke sig, at hun ved fødslen vejede et helt halvt kilo mere end Anne Sophie, som i dag er over de 10 kg (det er længe siden, vi har fået hende vejet, så det præcise tal har vi ikke styr på). Hvor er de små og sarte fra starten, sådan nogle menneskebørn.

Endnu sjovere er det, at Anne Sophie er født på Gunnar's fødselsdag, og Maja blev født på hans dødsdag. – Specielt når man tænker på, at året indeholder 365 dage.

Anne Sophie er desuden begyndt at spise selv med fingrene, så nu vil hun ikke andet, når hun bedømmer, at hun godt kan selv. Og det har hun meget vel styr på. Hun hygger sig rigtig med det, og der kommer små vellyde og grin undervejs.

Jeg må se at få taget flere billeder af Kaare igen – den lille bliver bare nemt favoriseret, hvad det gælder, for der sker så utrolig meget med hende. Og nu bliver hun snart ét år!

Sne, sne, sne...

2009-01-19T11:58:00.000-08:00

Der kommer sne i Norge, og der kommer sne i Hovden, hvor vi snart tager til! Skønt! Kaare har snakket meget om både Norge og sne, og han havde åbenbart fået den opfattelse, at der skulle komme sne, for at det kunne blive jul (men det kan nu heller ikke undre med det fjernsyn, der sendes i julen), så det var utrolig heldigt, at der nåede at komme lidt sne, inden juleferien var ovre.

Billedet her er nok mest til ære for Michael og Mette – for at vise, hvordan Anne Sophie har brugt de fantastiske ringe, der var med til legecenteret. Ind i munden og så slynge hovedet fra side til side…

Sortemissen og Anne Sophie har ellers stadig meget glæde af hinanden. Jeg tror, de synes, at begge er lige interessante. Anne Sophie har fået det første krads på hånden, så nu har hun lærte at trække hænderne til sig. Men hun sidder også ind imellem med legetøj og vifter det for næsen af katten, som 'lopper' hen over gulvet. 'Loppe, loppe, loppe, loppe, loppe, loppe…' Det går rigtig stærkt, og vi er begyndt at smide den udenfor ind imellem, så den kan få brugt lidt krudt – og ikke ødelægge vore møbler.

Oldemor blev 90 år i går – det er så anden gang, jeg har været til 90 års fødselsdag, og det gik rigtig fint! Hun er begyndt at glemme en del, men det ved hun godt selv, og hun kan da stadig kende os, og hun glædes ved både Kaare og Anne Sophie.

Og hvad gør man så ikke for at få et billede af barnet sammen med sin oldemor – vi ved jo ikke, hvor længe vi får lov at beholde hende.

Men der blev sunget, og oldebørnene fik flag at vifte med. Der var ekstra flag, og dem fik Kaare så scoret – og efterfølgende skrevet navn på, så han kunne sikre sig, at andre ikke tog dem. Han delte dog et par stykker ud til hhv Anne Sophie og Marie.

Hun 'snakker'!

2009-01-08T11:24:00.001-08:00

Miraklet har videreudviklet sig – orkidéen er sprunget ud. Hvor er det en prægtig plante og en fantastisk smuk blomst. Kaare beundrer den også – og genkender dem, når han ser dem, hvor han færdes.

Anne Sophie har bare travlt. Hun er begyndt at stå ind imellem i flere sekunder af gangen – uden at holde ved – og hun synes også selv, det er fantastisk! Hun kan vinke – ikke bare med hånden, men med hele armen, og hun gør det også, bare man siger 'hej-hej'.

Derudover snakker hun 'Ma' er mor, 'Da' er far, og 'Na' er nej. Da jeg den anden dag kom for at hente hende i dagplejen, kom det meget konsekvent fra hende: 'Maa'. Jeg synes, det er tidligt, da hun jo kun lige er blevet 10 måneder gammel, men hvor det dog glæder og varmer ens hjerte!

Både Kaare og Anne Sophie er langt om længe ved at være ovre deres bøvl med de tændte stearinlys, og nu er december måned heldigvis ovre. Og der er så lang tid til næste gang, at jeg håber på at have fået bearbejdet både dagplejen og børnehaven til at bruge andre lys – eller i det mindste færre af dem.

Vi havde møde med dagplejen den anden dag med flere emner på dagsordenen, men det gik nu fint. Vi følte, de lyttede til os, og nu starter Anne Sophies egentlige dagplejemor vist nok snart igen – med to af de store børn – så vi håber, hun snart er helt på banen igen.

Hun passer lige som bedre til vores lille familie, og vi føler, der er større enighed om, hvordan tingene skal håndteres, ved hende end ved den nuværende gæsteplejer. Så der er håb forude!

Sortemissen eller 'Løjser' som Kaare mener, den skal hedde lige nu, er der bare gang i! :o) Der bliver leget med alt i dens nærhed, og selv Bromfiets er begyndt at lege – smittet af killingens krudt og energi.

Mirakler sker!

2009-01-04T10:01:00.000-08:00

Vi kom godt ind i det nye år – stille og roligt med gode venner, og Kaare fik til sidst styret sin lyst til at skyde 'fyr-batteri' af. Han var ellers nærmest på vej ud ad vinduet, da vi gik ud for at fyre lidt af, inden Anne Sophie kom i seng...

Anne Sophie virkede til gengæld nærmest ligeglad, men hun var i det mindste ikke bange for det!

Det har dog nok forstyrret hende lidt i løbet af aftenen, selv om vi ikke hørte noget til hende, for næste dag var hun noget træt. Selv ved midnat, da vi gik ud for at skyde mere af, gav hun ikke lyd fra sig.

Og vejret blev jo fint omkring midnat, så det var et flot vue, vi havde ind over Vemb by!

Claus' fødselsdag forløb også stille og roligt, og der er ingen tvivl om, at Anne Sophie har bidt mærke i, at dét med gaver var en dejlig ting. Hun var nærmest ved at eksplodere, da hun fik øje på Claus' gaver, der lå i sofaen, og da hun så fik et stykke gavebånd i munden, var hendes lykke bare gjort!

Og her til sidst – sidste dag inden en ny arbejdsuge – kommer så miraklet: Vi er måske ved at få en orkidé til at blomstre!

– Hvilket må siges at være en kæmpe-præstation for mig, der er komplet håbløs til sådanne blomster. Denne fine ranke opdagede jeg i går, der lå hen mod vinduet i vindueskarmen i køkkenet. Der var ikke nogen, der havde set den tidligere!

Om vi så gør for lidt rent i vindueskarmen – eller om det er årsagen til, at vi nu måske får egen orkidé – vil jeg lade være uvist. Nu må vi se, om det lykkes – det kan nå at fejle endnu.

(Måske havde det været bedre at lade den ligge og fortsætte i 'uvidenheden'... Nu begynder vi nok bare at gøre noget forkert.)

Så miraklet var ikke, at vi i dag fik så meget sne, at der kunne leges med det. Men det var nu også en god ting – Kaare har i hvert fald nydt det.

Godt nytår!

Så blev det alligevel jul

2008-12-26T09:17:00.000-08:00

Det er 2. juledag og vi nyder stilheden og freden herhjemme i det flotteste frost- og solskinsvejr. Juleaften gik op i hat og briller, og dagen gik generelt ikke særlig godt for familien Sandfær-Andersen. Hvorfor det lige skulle være en 'mandags-dag' er ikke godt at vide, men alting gik bare galt.

Vi tog til Nørre Østerskov for at fejre Maries 2-års dag, og det gik fint. Julemanden kom også med gaver, så lykken ville ingen ende tage! Kaare fik det legotog, han havde kigget på, og Anne Sophie fik Duplo brandstation.

På vejen hjem sov Anne Sophie et kvarter, og så ville hun bare ikke sove mere den eftermiddag. Vi gik med barnevognen, vi gav barnet noget at spise, og intet hjalp. Da man så endelig troede på, det kunne lykkes, havde barnet selvfølgelig en bøvs, der klemte. Klart!

Kaare var fuldstændig oppe og køre over, at det var jul og opførte sig frygteligt. Så det endte med, at Anne Sophie blev overtræt og måtte græde sig i søvn, og Kaare blev lagt i seng kl. 20. Det var ikke lige den jul, jeg havde drømt om. Vi må se at gøre noget anderledes næste år!

1. juledag gik heldigvis langt bedre, og Kaare fik bygget sit legotog og leget med togbanen. Senere besøgte vi bedstemor og bedstefar, hvor ungerne fik deres gaver fra dem. Kaare en Lego togstation og Anne Sophie et lækkert badehåndklæde. Kaare fik bygget sin togstation, og Anne Sophie fik da heldigvis sovet godt dén dag.

Den lille mis hedder lige for tiden 'Løjser'. Den er i en fantastisk alder og kan lege med alt, den kommer i nærheden af.

I morgen, 3. juledag, skal vi igen til Nørre Østerskov – denne gang kommer min faster Inger og hendes familie også, samt Oldemor. Det bliver rigtig hyggeligt, da det er længe siden, vi har set dem og haft tid til at snakke.

Nu har vi…

2008-12-22T11:59:00.000-08:00

I går var vi til 2-års fødselsdag, og på onsdag, den 24. skal vi afsted igen og være med til at fejre Maries dag på Nørre Østerskov i Ryde. Om formiddagen altså. Så må vi se, om også ham med det røde tøj skulle dukke op...?

De legede godt sammen, Kaare, Marie og Anne Sophie. Specielt da Marie gerne ville prøve sine nye tre-hjuler, og Anne Sophie kunne skubbe, mens Kaare kunne hjælpe med at styre. Det gik rigtig fint.

Det gik også 'fint' med at køre ræs gennem Mette og Michaels køkken – rundt og rundt gik det for specielt Kaare og Marie. Marie har mange køretøjer: Cykel, scooter, mariehøne, så der var ikke mangel.

Balloner var også en vigtig ingrediens, som specielt Kaare og Anne Sophie tog til sig. Kaare vandrede rundt med denne stak af balloner og hyggede sig gevaldigt. Anne Sophie suttede mest på knuden, og det lykkes hende faktisk ikke at sprænge en ballon. Det havde jeg ellers ventet.

Derudover er julefreden vist ved at sænke sig. Vi har da alle været hjemme i dag, men vi kan ikke sige, vi har holdt fri. Ungerne kan dog hygge sig rigtig godt sammen, så det er ikke sådan et besvær at passe det hele. Der var kun ét totalt sammenstød, hvor både Claus og jeg talte i telefon, Kaare fik en skramme i hånden, og Anne Sophie var både sulten og træt – men sådan skal det jo være ind imellem :o)

I morgen engang kan vel også jeg holde fri, og så varer 'friheden' helt til og med den 29. december. Herligt! Men lige lidt arbejde bliver det nok til den 30. og måske 31. Og den 2. januar. Vi skal dog have gæster til nytår, så det skal der også gøres klar til. Claus mangler også stadig at få nogle ting på plads, inden han helt kan holde julefri. Men julemaden er vi da ved at have styr på, og de sidste indkøb gøres i morgen, når butikkerne åbner.

Kaare synger julesange, og han er nu nået til 'Sonja Banjamus' … hehe! Og 'Højt fra træets grønne top', hvor han undrede sig noget over, at træet skulle spises. Det meste af teksten kan han selvfølgelig ikke endnu, men lige den sætning havde han alligevel opfattet.

Hun elsker stadig at bade, tøsen, og hun er en 'darling'! Se bare her, hvor skøn hun er…

Yeah, vi når det også!

2008-12-17T12:38:00.000-08:00

At blive klar til jul. Det så ellers sort ud, men nu har jeg haft en dag, hvor der ikke har været særligt med arbejde, så der er skrevet julekort til både kunder, familie og venner; der er styr på alle gaver; og endelig – jeg fik styr på mine bilag. Dejligt ikke at have den post at spekulere på i julen :o)

Kaare har været til julefrokost i børnehaven i dag. Det havde været rigtig godt, og han var i fantastisk humør, da han kom hjem og fortalte om alt det gode mad, de havde fået. Og is til sidst! Han har godt nok døjet med slim på det sidste, så det er godt at høre, humøret er kommet op til overfladen igen.

Efter slim, stoppede næser og forkølelse i lange baner, fik Kaare til sidst problemer med ørerne, og Anne Sophie næseblod. Jeg har derfor talt med hhv dagplejemoren og børnehaven om at droppe stearinlysene. I Anne Sophies tilfælde har det virkelig hjulpet, men Kaare har ikke nået at være der så længe endnu ovenpå den sidste uge hjemme hos mor – men nu ser vi. Jeg kan ikke se, det kan være andet, da vores hjem jo er så 'clean'. Det gør, at man rimelig hurtigt kan spore sig ind på synderen.

Men både dagplejemoren og børnehaven har været positive og forstående overfor problemstillingen, og det er rigtig dejligt! Med forståelse og velvillighed når man langt!

Jul under alle omstændigheder…

2008-12-13T08:46:00.000-08:00

Det har været en mareridts-agtig uge, som nu heldigvis er ovre, og man kan begynde at se fremad igen. Dog er jeg totalt bagud med alt, hvad gælder jul. Og andre ting.

I dag har vi dog fået træet ind – og fået det pyntet, og det syntes både Kaare og Anne Sophie, der var meget spændende. Kaare hjalp med at pynte og lærer efterhånden at fordele pynten lidt mere – efter instrukser fra moderen. Anne Sophie sad ved siden af og var meget betaget.

På et tidspunkt blev det dog for spændende med al den fine pynt, og hun måtte liiige smage på noget af det. Hun fik et lille hjerte i garn at sutte på. Det er nu meget vådt! Derudover har hun heldigvis ikke vist træet den store interesse – nu må vi se, hvor svært det bliver for hende at holde sig fra det.

Første søndag i advent var vi til jule-tam-tam i børnehaven, og det gik rigtig fint. Vi gik ned i Anlægget for at finde Julemanden, hvilket heldigvis lykkes, og han gik med tilbage til børnehaven. Da han gik helt alene, foreslog jeg Kaare at gå hen og tage ham i hånden, og så fik julemanden ellers en helt masse at vide af Kaare! Og Kaare slap ikke sådan lige hans hånd, da først han havde fået fat og fik også spurgt til den gave, han havde fået om morgenen – Jo, den var rigtig nok fra ham. Dejligt!

Killingen hedder nu Sortemis og er en rigtig lille løjser, der begynder at kunne lege med alt, hvad den kommer i nærheden af. Den er utrolig sød og meget tillidsfuld og har vist allerede lært at gøre det i kassen med grus. Det tog kun en uges tid, så det syntes ikke slemt.

Anne Sophie bliver en stor pige, der nu bruger str. 80 (hvilket de kalder 1 år). Vi køber str. 92 for at være sikre på, at barnet når at få glæde af tøjet, men hun kan nu også bruge en del af det, vi har gemt fra Kaare.

Op til mor!

2008-11-28T01:59:00.000-08:00

På trods af fortsat travlhed i firmaet har jeg også følt en vis form for ugidelighed den seneste uge. De 14-17 dages ekstrem travlhed har tærret på kræfterne, når så Claus samtidig havde mere end travlt og var ude og rejse hele to gange. Hvorfor er det lige, alting altid skal ramle fuldkommen sammen?

Nåh, vi overlever jo heldigvis. Og vi elsker hinanden her i familien, hvilket skaber grobund for meget. Nu glæder vi os bare til juleferien!

Vi er jo begge kommet på Facebook, og det har været en virkelig positiv oplevelse. Jeg har fundet i hvert fald to af de gamle skolekammerater, som jeg ledte lidt efter for år tilbage, og i går var den ene på besøg her i Vemb. Man er jo altid spændt på at mødes med en gammel veninde, som man ikke har set eller snakket med i 12-14 år, men det gik utrolig godt. Vi snakkede næsten i munden på hinanden i tre timer og måtte afbryde, så jeg kunne komme tilbage til skærmen. Nu må vi se at finde tid til endnu en dag inden jul!

Jeg kunne nu også rigtig godt tænke mig at finde tid til at lave julekager og konfekt med ungerne, men tiden flyver godt nok, og vi har travlt. Nu må vi se!

Anne Sophie er nu en rigtig habil kravler – og kravler meget gerne hen for at komme op til mor. Far er blevet sat lidt i anden række, efter han har været væk af to omgange. Der skal ikke meget til!

I morgen skal vi have julefrokost for vores gamle naboer – det glæder vi os alle til. Vi savner ikke byen Ulstrup eller vores gamle hus, men vi savner vores gode naboer! Vi håber at få tid til et besøg i Ulstrup mellem jul og nytår.

Det blæser igen …

2008-11-20T10:20:00.000-08:00

… og hvor er det bare dejligt for mine luftveje at cykle rundt i Vemb i det herlige blæsevejr! 'Det suser' er der også nogen, der siger. Og andre igen undrer sig over, at jeg har lyst til at cykle i det vejr. Jeg synes bare, det er SKØNT!

Anne Sophie har de sidste tre uger været i dagpleje hos Ingelisse. Efter 14 dage hos B2, skulle hun egentlig tilbage til B1, men denne blev sygemeldt på ubestemt tid. B2 kunne hun så ikke komme tilbage til, da det viste sig, at et af de større børn dér viste tegn på jalousi over for hende. Så nu har hun været 3 steder de første 2 måneder, hun har været i dagpleje.

I næste uge skal Ingelisse have ferie, men hun har sørget for, at Anne Sophie lige dén uge kommer om til B2 igen. Et nyt sted skal hun dog ikke igen.

Men nøj, hvor er jeg ved at være træt. Firmaet kører i allerhøjeste gear, Claus er efterhånden ude og rejse hver uge, og ungerne kræver også deres. Til tider føler jeg at kunne sove 24 timer, hvis jeg fik lov. Men så heldig er jeg nu ikke …

Hvor bliver det mørkt …

2008-11-16T06:31:00.000-08:00

… og hvor er det dejligt at bo i et nyt hus, hvor der kommer masser lys ind på trods af det mørke og triste vejr!

November er årets mest triste måned, synes jeg. Det bliver mørkere og mørkere, det regner en meget stor del af tiden, og det hele er temmelig trist. Jeg glæder mig hvert år til at komme ind i december med lys og glæde til den dejlige højtid: Julen.

Jeg elsker julen med al dens lys og glæde; og sang. Og forventningens glæde, ikke mindst. At børnene glæder sig – og alle forberedelserne, der ender med fred og hygge i de små hjem. At hele familien holder fri for en gangs skyld, og man bruger tiden sammen med dem, man elsker.

Vi skal holde jul herhjemme os fire – det glæder vi os meget til! Kaare har fået en skrabekalender fra Hjem-Is-bilen, og han har spurgt, hvornår det er, han må skrabe det første felt. Han synes, der er lang tid til.

Efter en alt for stille oktober måned, er det til gengæld eksploderet med arbejde inden for de sidste 10 dage. Der er blevet arbejdet hvert eneste minut, der kunne findes til det – og jeg har knap kunnet følge med. Når jeg havde som ambition blot at kunne være oppe igen omkring nytår, så kan jeg bestemt ikke klage. Det er selvfølgelig hårdt at arbejde 60-70 timer på en uge, men når det bare ikke varer ved med det tempo, elsker jeg til stadighed mit arbejde – og det at være selvstændig. Man ved aldrig, hvordan en dag ser ud!

Efter i fredags at have været til Agnes' fødselsdag, fandt Anne Sophie lørdag (langt om længe!) ud af både at kravle ret så godt, og at få sig rejst op ved andre ting end vore hænder. Om det er kommet af at have iagttaget de nye naboers søn, Markus, der med sine 2-3 uger ældre end Anne Sophie kunne det hele, ved jeg ikke. Men nu er der kommet fart på!

Men hun vil selvfølgelig stadig meget gerne stå, og hun kan også stå kortvarigt uden støtte. Nogle gange slipper hun så også selv helt, men det går jo sjældent galt i den alder.

Killingen har fået øjne og hedder nu Sortemis. Da vi spurgte Kaare, syntes han, den skulle hedde 'Kaare'. Han er ikke nogen sprog-ørn, så vi har nævnt forskellige navne, hvoraf Sortemis så blev valgt efter en uges tid. Det er en rigtig sød, lille kille, og jeg regner med, den vil bringe stor glæde omkring juletid, når den begynder at komme i rigtig løjser-humør!

Jeg har en trang til…

2008-11-02T10:58:00.000-08:00

…at vise disse billeder frem, jeg fik taget den anden morgen – en af de sidste dage i oktober. Vejret var helt utrolig flot, og solopgangen var mere end spektakulær. (Eller også syntes det bare sådan, fordi vi ikke har boet her så længe endnu…)

Flot var det i hvert fald, lyset var helt specielt, og farverne varme og bløde. Det vil jeg gerne dele med jer, der engang imellem læser lidt herinde.

Kaare og jeg var en tur nede ved åen dagen efter. Da var rimen dog forsvundet igen, men vejret var fortsat skønt.

Der er for meget vand i åen for tiden – i hvert fald ifølge Kaare, for han vil gerne fiske med sit net, og vi kunne ikke rigtig komme helt ned til vandet.

Vi nød dog stilheden og 'kameraets klikken', som Kaare udtrykte det – og hyggede os rigtig. Man kan jo altid sidde og lege med et stykke græs.

Og de, der siger, at efteråret er en kedelig tid, skulle skynde sig ud en tur sådan en skøn dag som den dag: Sikke farver, sikke motiver, sikken dejlig sol der stadig lunede…

På vejen tilbage havde han en del sjov i en vandpyt, hvor isflagerne ikke var smeltet helt. Så selvom han ikke fik 'fisk' med hjem, fik han dog noget: is.

Vi har fået familieforøgelse. Bromfiets har fået en killing, en lille, sød en, som indtil videre ikke har fået navn. Claus mener dog, den er total sort, så 'Sortemis' har været på bane. Bromfiets er en virkelig omsorgsfuld mor og har endnu ikke været ude, efter killingen kom fredag aften, mens vi var en tur i Bilka.

Så familien har det godt, og nu skal Anne Sophie så tilbage til B1 i morgen efter 14 dage ved B2. Så må vi se, om hun kan huske det dér. De sidste dage i den hengangne uge jublede hun i bilen på vejen derom!

Hun har nu kravlet de første 'tag'. Det er stadig noget usikkert, og når hun skal fremad, vælger hun svaber-metoden, for den virker, og den kender hun. På maven hen over gulvet. Det, hun elsker allermest, er dog at stå op. Så at stå ved sofabordet, der lige har den rette højde, og lege – er en fantastisk ting!

Så højdepunkterne i løbet af hendes dag er at komme i dagpleje – og at komme i bad. Det elsker hun mere end noget andet.

Nu er det vinter(tid)

2008-10-30T09:26:00.000-07:00

Det er i allerhøjeste grad efterår. Den ene dag skinner solen, der er nærmest ingen vind, og man føler, det er (lidt) lunt. Den næste stormer det, hagler, regner, og det hele står ind imellem i ét.

Sådan var det i går, da barnepigen skulle hente Kaare og Anne Sophie hjem, men de klarede den, og så fik både Kaare og barnepigen varm chokolade bagefter at komme sig på. Barnevognen var bare våd, så det var bestemt godt med et tørreskab at få delene ind i på skift.

På de gode dage tager jeg ind imellem en tur ud med kameraet. Og den anden dag tog jeg dette billede af huset, hvilket giver lidt et indtryk af 'det lange futtog', vi har fået bygget! Udtrykket kom arkitekten med, da projektet lå 'på bordet' endnu.

Den sidste uges tid har vi været så heldig, at begge børn er stået dejlig tidligt op. Eller de har i hvert fald ment, vi skulle tidligt op. Det har forældrene dog ikke været enige i, så der har været lidt 'diskussioner' :o)

Det blæser…

2008-10-25T11:06:00.000-07:00

Det er efterår, og stormen er over os. Endnu engang. Men modsat huset i Ulstrup har vi endnu ikke haft flyvende tag eller andre ting, der er fløjet. Dejligt! Og så er stormene også med til, at vi holder det ryddet og pænt – i hvert fald udendørs.

Anne Sophie har nu været en uge i gæstepleje. Dagplejeren hedder også Birthe, så nu bliver det nok til B1 og B2, høhø. Så efter syv dage ved B1 syntes vi ikke, hun skulle i gæstepleje allerede, så derfor holdt jeg hende hjemme de sidste tre dage af efterårsferien. Og så kom hun i gæstepleje just ugen efter. B1 har gjort noget med foden, og den skal holdes i ro i ti dage, så på torsdag kan Anne Sophie komme tilbage igen. Hun tager dog det hele rigtig pænt, specielt når man tænker på, hvor meget der er sket i hendes liv her inden for den seneste måned. Hun er en sej lille pige!

Tænderne er også på vej. Ind imellem er vi så 'heldige' at have en nat, hvor det ikke bliver til meget søvn, og så savler hun temmelig meget. Derudover er det ikke noget, vi mærker meget til.

Kaare har haft tema med kartofler i børnehaven i sidste uge. Og det er også kommet i avisen på følgende link: http://www.dagbladet-holstebro-struer.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20081022/DHS/377589884. Han er dog ikke med på hverken billeder eller på video-klippet – i hvert fald ikke så tæt på, at han kan genkendes. Samme dag han havde været ude og samle kartofler op, faldt han i søvn på sofaen og måtte bæres i seng, så lidt har det da tærret på ham at være i 'felten'.

Så begge børn trives i hver deres pasningstilbud, så vi kan ikke klage. Anne Sophie er også ved at spise mere almindelig mad – hendes mave er dog en del mere sart, end Kaares var i samme alder, så vi går langsomt frem. Der er dog ikke problemer med at smage eller tygge for den sags skyld. Selvom tænderne indtil videre kun driller – der er ikke kommet nogen frem endnu.

Claus overlevede prikke-runden på B&O, men han følte sig nu heller ikke i fare på noget tidspunkt. 300 stillinger blev skåret væk, hvoraf 77 var ubesatte opslåede, 165 blev reelt fyret, og resten forsvinder ved naturlig afgang på den ene eller anden måde.

Mit lille firma træder lidt i vande for tiden, så jeg arbejder på at få flere kunder i folden. Generelt føler jeg mig ikke som den store sælger, men når det kommer til stykket, synes jeg, det går okay alligevel. Jeg er da i det mindste klar over, hvad jeg er værd. Og de eksisterende kunder er gode, faste og godt tilfredse. Siger de i hvert fald :o)

Det går godt!

2008-10-13T15:58:00.000-07:00

Anne Sophie er rigtig glad for sin dagpleje. Hun er meget nysgerrig og glad for, når der sker noget – og vil gerne over til Birthe og ned på gulvet til de andre børn for at lege, når vi afleverer hende om morgenen.

De er meget ude og har både været i skoven og anlægget, og det går fint, da tøsen nu også spiser boller, brød med leverpostej og lignende, som er til at have med ud.

Vi har haft besøg af vores gode, gamle naboer, Bodil og Jens Peder. Det er rigtig hyggeligt, at de har lyst til at komme den lange vej for at besøge os, og vi havde en rigtig hyggelig dag med en tur til stranden også. Vi fik et æbletræ i indflyttergave, og nu står det i passende afstand til pæretræet, vi blev givet sidste efterår af Claus' kolleger på B&O.

En tur til stranden måtte også med, og vi blev også overrasket af en bølge, så flere fik våde sokker. Kaare slap dog, men efterfølgende måtte han lige ud igen, og så fik han også vand i støvlerne. Det var dog – som altid – dejligt at komme til vandet, og det var flot med de mørke bølger i det støvede og triste efterårsvejr.

En hverdag skal køre…

2008-10-03T04:02:00.000-07:00

Anne Sophie er startet i dagpleje, og nu da vi har muligheden for det, er hun 'kun' i dagpleje om formiddagen lige her til at starte med. Til hun har vænnet sig lidt til det hele, og til dagplejemor Birthe har lært hende at kende – og omvendt.

Hun synes dog, det er spændende at komme hjemmefra. Det kan man mærke. Hun er straks i Birthes arme og på vej ned for at lege med de andre børn kort tid efter, vi er kommet ind ad døren. Så de sidste par dage er bare gået rigtig fint, og det skal nok blive godt!

Så jeg får både gået og cyklet, og Anne Sophie har allerede været med både i cykelstolen og i traileren. Kaare syntes også, han skulle i cykeltraileren, og så sad de ellers der de to lømler :o)

Der kan heldigvis godt sidde et barn på hvert lår, og så hygger vi os ellers. Anne Sophie tager verden med ophøjet ro, men hun er nu glad og tilfreds størstedelen af tiden. Den anden nat havde hun dog ondt for tænder, så derfor kom hun først i dagpleje den 2. oktober og ikke den 1.

Vi får dog det hele til at køre, og jeg er glad for, at jeg i princippet selv bestemmer, hvornår jeg skal møde. Jeg har kun mig selv og familiens økonomi at stå til ansvar for!

Solen står også op i Vemb, og som det ses herunder kan det være et flot syn, når nu også regnvejrsskyerne er på spil! God weekend til alle.

En principafgørelse

2008-10-02T07:46:00.000-07:00

Jeg har fået betalt hhv beskyttelsesmasker, kulfilter til bilen og filtre til vores genvexanlæg de seneste to år. Det er så slut nu.

Idet vi er flyttet, har jeg skullet have flyttet mine bevillinger over til den ny kommune. I mellemtiden har der dog været en principiel afgørelse i Det Sociale Nævn, der har afgjort, at det ikke er videnskabeligt bevist, at kulfiltre afhjælper MCS-symptomer og dermed forhindrer sygdommen i at udvikle sig.

Man bliver vred, frustreret og virkelig ked af det, når man får et sådant brev ind af døren. Når man samtidig kæmper med at få tingene til at køre i det daglige; har været på ferie ved en skovsø i Sverige og konstateret, at det ikke just har hjulpet på helbredet, selvom man har holdt sig fra større byer; og efterfølgende kommer hjem og mærker den bedring, genvexanlægget giver, idet det filtrerer røg, os og andet fra, inden luften kommer ind i huset… er det virkelig et drag over nakken at få et sådant afslag.

Men sådan er det åbenbart. Hvis bare det var ørerne, den var gal med, kunne man få alt betalt. Men sådan er det altså ikke – ørerne virker desværre upåklageligt endnu.

Jeg kan dog stadig ikke tage til de ting, jeg har lyst til; er afskåret fra mange sociale gøremål og arrangementer; og helbredet bliver ikke bare tryllet bedre.

Hvor er jeg taknemmelig for, der findes noget som kulfiltre, der kan filtrere de ting fra, der nu engang ødelægger mit helbred.

Men hvor er det dog et skævvredet samfund, vi lever i. Jeg var så naiv at tro, at man kan få lidt hjælp, når man bliver syg; men sådan fungerer det ikke. Så er det først, helbredet bliver sat på prøve, for det er godt nok en kamp at være syg i Danmark.

Hun skal snart i dagpleje…

2008-09-25T01:53:00.000-07:00

Vi har ligget syge alle fire. Ondt i halsen, forkølelse, snotten i vildskab og hoste. Så der er blevet lavet havregrød, mannagrød og andre slags grød; smørret er der brugt forholdsvis meget af til at putte i grøden, og samtidig stod kogepladen så af en aften, da Claus lavede mad. Der blev i hvert fald smækket med en dør på et tidspunkt i frustration.

Kaare er dog kommet i børnehave igen, vi gamle er også ved at føle os noget friskere, og Anne Sophie sover nu også bedre igen. Rart! Man kan godt mærke, at det tager længere tid at blive rask, når man samtidig render oppe om natten ved syge børn.

For to måneder siden var vi ved fotograf og få fotograferet familien. Det blev til fine billeder af vore børn.

Fotografen ønskede, at vi skulle få Anne Sophie til at sidde, men det kunne hun ikke da – i stedet kom hun til at stå op ved en lille lænestol, hvilket fotografen var lidt imponeret over. Og der er ikke nogen, der holder hende!

For tiden arbejder hun på at lære at kravle. Hun kommer fint rundt, når hun ligger på maven, og hun har fuldt ud styr på, hvilken retning hun kommer i. Derudover går det ret stærkt, når vi holder hendes hænder, og hun går fremad.

På onsdag starter hun så i dagpleje, lilletøsen. Det bliver selvfølgelig hårdt for hende i starten, men derudover tror jeg, det bliver godt. Vi har nogle udadvendte børn, og de er ikke bange for at komme over til fremmede; så længe de er affodrede og ellers vel tilpas…

Efteråret kommer snigende

2008-09-18T20:58:00.000-07:00

Anne Sophie har lært at sidde, og det synes hun, er fantastisk. Så fantastisk, at er hun først blevet sat, vil hun i hvert fald ikke risikere at vælte, for hun kan jo ikke selv komme op at sidde igen.

Så selvom hun så normalt ville blive utålmodig, kan hun nu selv sidde eksempelvis i barnevognen med et stykke legetøj, når vi er udendøre, og underholde sig. For det er jo spændende at kunne sidde og følge med.

En anden stor fordel er, at vi nu kan have hende med rundt og så blot sætte barnet med et par stykker legetøj. Hun flytter sig ikke ud af stedet, så man risikerer ikke, at hun piller ved noget :o)

Hun er også begyndt at komme op på knæ, og hænderne er foldet ud, så det kravlen må også snart være på vej – når hun nu er kommet sig over det store 'sidde-show'.

Børn er ikke dumme! Og Anne Sophie ved i hvert fald godt, hvad hun vil ha', også når det gælder maden. Vi ville introducere lidt fisk i hendes kartoffelmos – dét var godt nok ikke et hit. Hun sidder pænt med munden lukket i en pæn, lige streg, så hun ikke risikerer, vi kører noget ind mod hendes vilje.

Vi er i en efterårsmåned, og det ses til tider. Af samme årsag har hele familien her lige lagt sig syge med ondt i halsen og snotten i vildskab. Vi har skyllet Anne Sophies næse i saltvand, og det bliver hun godt nok ked af. Det er far, der skyller, og så er det pludselig mor, der kan bruges. Det er godt, man er to om at være forældre!

At vi så regnede med, vi havde nærmest alt i barskabet, da det jo nærmest aldrig bruges, kom så på en prøve. For rom til toddyen var der ikke noget af. Nu får vi os en irsk kaffe i stedet... og den forsvinder hurtigt.

Claus har gang i sit store tømrerprojekt – opsætning af hegn omkring terrassen. Både så vi kan få lidt læ, når vinden er i nord, som for at folk ikke kan kigge direkte ind til os, når vi nyder livet derude. Desuden bliver ungernes legeplads i samme ombæring pakket ind af hegnet, så de ikke er helt så udsatte for vejr og vind. Det bliver rigtig fint, men der er også brugt lang tids regnen og kalkuleren forud for projektets tilblivelse.

Nu skal han bare nå at blive færdig, inden han skal starte på arbejde igen. Der er jo kun en god uges tid tilbage af hhv. barsel og ferie. Tiden går hurtigt.

Ferie i Sverige

2008-09-07T20:17:00.000-07:00

Lørdag den 30. august tog vi afsted tidlig morgen mod Sveriges land. Kaare var meget optaget af, at vi skulle til et andet land, og at vi skulle sejle. Det er også lang tid siden, vi sidst har været afsted, så det kan han ikke huske.

Vi kom afsted i god tid, men man skal jo nå færgen. Og så måtte vi gøre holdt i Sæby for at få lidt at spise, og ungerne fik gynget. Anne Sophie var umiddelbart temmelig upåvirket af det gyngeri – hun virkede nærmest ligeglad.

På sin vis tror jeg dog, hun nød det.

Færgeturen forløb i det mest fantastiske, stille vejr, og vi nød også solen lidt. Kaare så Peter Pedal på svensk, og Anne Sophie fik sig en lur ombord.

Videre gik det, og det var en lang køretur. Derfor var det tiltrængt at få brugt noget energi, da vi endelig holdt for at få aftensmad.

Vi nåede hytten cirka kl. 20 og kom på plads. Det var herligt at have lånt Agnes' GPS (kaldet Tante Møghe). Uden hende var det nok ikke gået helt så glat!

Dagen efter holdt vi hviledag og fik set lidt på området. Vi havde lejet en hytte lige ned til Åsnen-søen. Et dejligt sted, og vejret var med os hele ugen. Det regnede kun om natten og derudover en enkelt morgen, hvor vi alligevel kørte til Glasriket.
Hytten lå 20-30 meter fra søen, så vi kunne snildt have Anne Sophie til at stå og sove i klapvognen deroppe, mens vi opholdt os ved vandet. Som var dejligt. I vandet kom i hvert fald Kaare og jeg. Og så var der også et stykke sandstrand stort nok til at få leget.

Og nu skal man jo ikke være bange for at vise fjollede billeder af sig selv, selvom jeg har valgt at sætte det på i lille format…

Anne Sophie elsker at få bad – så det skulle hun selvfølgelig også have her. Og så var det jo heldigt, at der på det forholdsvis lille badeværelse var brugt plads på et bidét. Nu har jeg så for en gangs skyld kunnet se formålet med et sådant. Anne Sophie syntes, det var fantastisk – og hun kunne sidde selv!

Vores værtspar var et ældre ægtepar, som boede lige oppe af bakken. Hytten var fra 2007, men der må have ligget noget tidligere, da der var en fint anlagt have foran.

Vi kørte nogle ture. En til Osby for at besøge Brio Museet – Lekoseum. Som så var lukket om mandagen, så der måtte vi til igen om fredagen. Kaare fik så et fjernstyret tog og havde svært ved at vente hele 2 dage, til det måtte tages i brug, så det var nok godt, vi først kom dertil om fredagen i sidste ende. (Han nåede da også at pakke det ud og næsten at få det ud at køre lørdag aften kl. 22.30, da vi var hjemme igen!)

Claus kæmpede noget med at få fotograferet den fiskehejre, der jævntligt holdt til ved søen lige neden for hytten. Og det lykkedes da til sidst at få et skarpt billede af den i flyvende tilstand.

Det var rigtig dejligt i Sverige, og vi havde en eftermiddag, hvor vi bare hyggede os i en lille lysning ned til søen. Sikken ro og afslapning – som vi alle nød. Anne Sophie sov imens.

Ud over Osby kørte vi også til Älmhult, hvor vi handlede, var i Ikea (Ikeas hovedkvarter ligger i Älmhult, og det meste inventar i hytten var også købt dér), og fik set lidt svensk by.

Slutteligt kørte vi også en dag til Glasriket og købte glas fra Orrefors. Difference hedder de. Der var tilbud på glassene, da vi valgte 2. sortering, og så havde vi oven i købet fundet en kupon, hvor man fik 15% rabat. Det hjælper, når man køber 42 glas alt i alt. Plus 8 champagneglas fra BodaNova.

Vi fik set glasmuseet og glaspustningen, hvor de fremstillede det hele i hånden. Kaare var lige så fascineret af produktionen som os andre. Dét kunne jeg godt tænke mig at prøve en dag – at fremstille kunst og sjove ting i glas.

Der skete også noget trist på turen. Min farfar døde efter længere tids sygdom og hensynkning til ingenting. Det var ventet, blot lidt træls at det skulle ske, mens vi var på ferie. Tirsdag skal han begraves. Farmor og farfar blev begge flyttet på plejehjem i Holstebro for 2-3 uger siden, og farmor er da nået at falde til, så jeg tror, det er godt for hende at have fået nogle nye mennesker at omgås. Hun lader til at trives der.

Vi har fået en dagplejeplads til Anne Sophie fra 1. oktober. Først har jeg tænkt, at det var frygtelig tidligt for hende at komme i dagpleje – kun knap 7 måneder gammel. Men det er ikke nemt, når man er selvstændig og også skal have biksen til at køre, og derudover er hun jo også dejlig udadvendt, ligesom Kaare. Det gør det hele langt nemmere. Vi var lige forbi, inden vi tog til Sverige, og det lader til at være et rigtig fint sted. Hun syntes i hvert fald, det var spændende med de andre børn!

Holstebro Kommune skal også have ros for deres håndtering af vores ønske om at få en røg- og parfumefri plads. Det har der bare ingen problemer været med, hvor vi i Ulstrup var nødt til at skære igennem, inden det fes ind, at vi ikke ville tolerere et rygerhjem til Kaare. Tiden har dog også ændret sig markant på det område i løbet af de 4 år.

At tage billeder

2008-08-25T11:56:00.000-07:00

At tage billeder af 2 børn, som gerne må se bare nogenlunde ud, kan være en kunst!

Men så er det jo genialt med et digitalkamera, hvor man kan kassere alle de dårlige billeder – og kun gemme og fremkalde pletskuddene. Dem får vi dog også mange af.

Vi har været i haven i weekenden – og til sommerfest på B&O. 3. halvleg som de kaldte det – endnu en koncert med scene-optræden af hhv. Decco Band, Peter og de andre kopier, og TV2. Mad og drikkevarer ad libitum.

Anne Sophie og Kaare blev passet af Anitta og Carsten, og det gik fint. Vi har nu også fundet en barnepige, som oftest dog skal hente de to baryler i hhv dagpleje og børnehave, når vi når så langt... Men så har forældrene også mulighed for at få lidt kvalitets-voksen-tid en aften i ny og næ. Dejligt!

Barnet vil stadig allerhelst stå op, som I kan se af billedet. Og hun krummer nærmest ikke tæer, selvom hun kun er 5 1/2 måned gammel – og så er hun også meget tæt på at kunne sidde selv. At sidde mellem vores ben, så der er noget at vælte ned på, er perfekt!

Claus er ved at kunne se en ende på sin barsel. I næste uge, når vi tager på ferie, er sådan set sidste uge. Så er det heldigt, han også skal have holdt 3 ugers ferie, inden arbejdet kalder igen. Han hørte dog meget ofte, den anden aften til sommerfesten på B&O, at de glædede sig, til han ville komme igen! Rart for ham, der endnu har næsten 5 uger herhjemme...

Sikke et stort hoved!

2008-08-22T16:23:00.000-07:00

Sundhedsplejersken har været her for sidste gang. Tøsen er 5 1/2 måned, længden er 70 cm og vægten 7,8 kg. Hovedet ligger – som det hele tiden har gjort – mellem de to øverste kurver. Altså et pænt stort hoved af en pige at være, men cirka samme størrelse som Kaares.

Man skal dog tænke på det med størrelsen på hul til hovedet, når man kigger på tøj til hende…

Is, soppetur, skønt vejr!

2008-08-21T08:42:00.000-07:00

Sommeren har ikke helt sluppet sit tag i os – heldigvis. Vi skulle bare mindes om, at efteråret er på vej.

I weekenden havde vi besøg af Rikke og Bo – og kørte en tur til Thorsminde. Vejret var skønt, og vi nød det. Havet rørte nærmest ikke på sig, og vi fik is og hygget, som man nu skal. Hvad kan man ønske sig mere?

Jo, en tur til stranden, hvor vi også fik soppet i vildskab. Vandet var skønt og dejlig lunt, og Anne Sophie fik dyppet tæerne i sandet – efter en lille lur i klapvognen.

Hun bliver mere og mere opmærksom – og har nu fundet ud af, hun helst vil det, vi andre har gang i. Som at taste på et tastatur. Det er dog en fantastisk ting!

Firmaet er inde i en stilstandsperiode, så jeg nyder til gengæld mine børn; min mand; livet; vores nye, skønne hjem; vores 9 års bryllupsdag – og bare det at vi har hinanden og har det godt.

Hvor er vi heldige!

Hvor er hun skøn…

2008-08-08T17:00:00.000-07:00

Dét vi har kæmpet for – nu i månedsvis – lykkedes for Kaare den anden aften. At få Anne Sophie til at grine rigtigt.

De var begge i bad, og Kaare var lige stået ud af sit bad i badekarret, da han begyndte at springe op og ned af sin lille skammel for at sige a...thi til Anne Sophie, hvis bad stod på vaskens bord. Dét, syntes hun, var så fantastisk, at hun skraldergrinede. Og hun blev ved.

Jeg stod og holdte hende i badet, mens tårerne trillede ned af kinderne, og Claus sprang efter videokameraet, så vi kunne få det foreviget. Den første rigtige latter.

Men hun er generelt tøet mere op her på det sidste. Som om hun nu er ved at kende sin familie – og alle de lyde de kan finde på at lave.

Lægen skrev igen "sund" om hende den anden dag, da hun blev vaccineret, og størrelsen er også fin: 7,5 kg og 66 cm (selvom lægens og sundhedsplejerskens længdemål fortsat er temmelig uenige).

Sikken sommer!

2008-08-03T16:05:00.000-07:00

Vi har holdt ferie i år, og sommer har det også været. Svalerne er fløjet fra reden, men der var også trængsel til sidst, må man sige. Vi har så måttet sande, hvorfor folk IKKE ønsker svalernes reder ved deres huse – de sviner ud over det hele! Det har dog været lidt sjovt at følge med, og Claus kom da også ud en morgen, hvor det så viste sig, at de sad lige ved siden af ham på tøjstativet. Det så han dog først for sent!

Græsplænen (eller ukrudtsplænen om man vil) er kommet op, og Kaare har fået spillet lidt bold. Fodboldspiller bliver han nok ikke, men han synes, det er sjovt.

Derudover har vi haft uønskede husdyr – lus! Kaare kalder dem stadig "nuser i håret". Men han kløede sig så ofte i hovedet, at Claus til sidst kiggede efter, og der var rigtig mange! Han har sandsynligvis fået dem i børnehaven, og de blev opdaget 2 uger inde i hans ferie derfra, så det var længe efter.

Han har dog så tæt et hår, så til sidst valgte vi at bruge trimmeren. Efterfølgende blev han noget overrasket, da han så sig selv i spejlet og sagde: "nu ligner jeg en dreng!" Der fik jeg så den – mig der synes, det er pænt med noget hår på hovedet. Han ser dog fin ud med det korte hår, så det bliver nok sommerfrisuren fremover.

Så har vi været i Hornslet en dag – en rigtig dejlig og varm dag, som det kan ses af billedet. Kaare og Anna fik leget i vildskab – Anne Sophie sov det meste af eftermiddagen, og vi voksne fik bare slappet af. Det var rigtig dejligt! Thilde gjorde, hvad hun kunne for at følge med de to store. Men det er bare ikke nemt at være den lille.

Den nye linse til kameraet er også blevet brugt i vildskab – det tager efterhånden så lang tid at få gennemgået billederne, så jeg får ikke helt så megen tid til min blog... Hmmm. Men man kan få nogle skønne billeder – og gå fuldkommen grasat over nogle sommerfugle, brumbasser m.m.

Derudover har det bare været varmt. Vi tog i sommerhus forrige fredag, og det var egentlig planen at tage hjem igen søndag, da den stod på arbejdsdag mandag. Det blev dog ændret, da vejrudsigten virkelig meldte om sommer, og det er betydelig køligere i mor og fars sommerhus end hjemme i vores nye, velisolerede hus i Vemb.

Tirsdag kom vi op på 34,5° udenfor på nordsiden af huset, så det var begrundet! Varmt var det, og det blev så første gang, en baby blev skiftet og vasket udendøre… Kaare fik også bad udenfor den aften, og det var bare skønt. Hele dagen var det for varmt til at opholde sig ude i solen.

Men arbejdet blev udført, og det gik fint – bortset fra mac'ens problemer med at logge på mobiltelefonen, og dermed internettet. Det var noget frustrerende. Jeg kom dog om ved det, og så må vi se, om jeg på et tidspunkt koster noget internet derom til. Det kan godt tænkes.

En god ting kom der dog ud af sommerhus-turen: Anne Sophie er begyndt at bruge sut. Det var tiltrængt – og dejligt! Nu behøver hun ikke græde sig i søvn længere.

Vores nyanskaffede, dog brugte, telt blev også taget i brug, og det er rigtig fint. Både at slå op, sove i og kigge på.

Hvad folk forventer af livet…

2008-07-22T14:05:00.000-07:00

Jeg har MCS – en overfølsomhedssygdom, der tvinger mig til at være isoleret en stor del af tiden. En sygdom, som er skyld i, at jeg ikke kunne være med til mine brødres bryllupper, min fars 60 års fødselsdag og mange mange andre fester og sjove arrangementer gennem tiden. Det vil jeg aldrig lære at acceptere – og altid have det ufatteligt svært med!

Hvad er julefrokost, kan jeg spørge om? Jeg har ikke oplevet nogle – men altid måttet sidde og lytte til mine kollegers fortællinger dagen efter. Hvor har jeg ofte ønsket at kunne være blevet hjemme en sådan dag, for jeg elsker fester og gang i den. Og har altid gjort det. Så er det virkelig svært at skulle lytte til folks glade fortællinger, når ens eget liv på det område har omfattet alt for mange skuffelser og nederlag.

Nu har jeg så en søn på 4 år, som også elsker festivitas og at der er mange mennesker omkring ham. Hvis man spørger ham, vil han helst bo i byen, for der er mange mennesker. Som mit liv har udformet sig, vil jeg nu helst bo på landet – eller væk fra andre mennesker – da det er det, jeg kan tåle i længden. Selvom jeg nu HAR fået det bedre, vil jeg stadig ikke kunne være på en arbejdsplads. Og i sådan en ferietid udsætter jeg altid mig selv for en tand for meget, da man jo også gerne vil opleve noget og derfor tager afsted så meget, som det nu kan lade sig gøre.

Så bliver jeg da bekræftet i, at jeg har tilrettelagt mit liv på den rigtige måde. For til hverdag har jeg det godt.

Og så hører man om, at folk mener, det er "en folkeret at få en julefrokost". At de "keder sig", hvis ikke der "sker noget". At de "ikke kan leve uden ferien sydpå…" Hvad med os andre så?

Det er ikke meningen, jeg skal være sentimental og negativ, men man kan rent faktisk godt have et liv uden at der skal ske noget hele tiden. Kommer det som en overraskelse? Jeg er godt klar over, at mange ville finde mit liv røv-kedeligt. Men ud over problemerne med MCS'en har jeg det faktisk godt, og jeg har da lært at sætte pris på de små ting i livet. Måske er det også den væsentligste årsag til, at jeg som regel finder mig bedst tilpas med mennesker ældre end mig selv. Der behøver heller ikke at skulle ske så meget hele tiden, og det er da dejligt befriende!

Denne gang om MCS'en

2008-07-20T21:24:00.000-07:00

Jeg blev interviewet til Viborg Stifts Folkeblad vedr. overfølsomheden, og det kom i avisen 14. juli. Den 16. juli valgte de så at bringe opslaget i hhv. Dagbladet Holstebro-Struer og Dagbladet Ringkjøbing-Skjern også.

Det var nok liiige rigeligt i forhold til, hvad jeg havde forestillet mig. Selvom jeg selvfølgelig ønsker, at folk får kendskab til min sygdom og forståelse for de problemer, der følger med, kan det også nemt blive for meget med al den eksponering i pressen. Og så kommer det lige ovenpå artiklen vedr. mødregruppen, som de endda skrev om to gange. Én gang for meget efter min smag, men jeg blev ikke spurgt, og ved den første syntes jeg bare, det kunne være sjovt at være med.

Det er dog en rigtig fin artikel, der er blevet ud af det. Den beskriver situationen, som den er og har været – er reel, nøgtern og seriøs. En fin skildring af en MCS'ers håbløse situation, når sygdommen rammer så hårdt, at livet må ændres.

Nu trænger jeg til en pause i forhold til at være i avisen.

Ikke 2, men 4!

2008-07-12T19:19:00.000-07:00

Vi har svaleunger lige udenfor døren, og nu er de blevet så store, at de konstant stikker op af reden, og derfor kan I ved selvsyn konstatere, at der er fire unger i reden.

Tidligere mente vi kun, der var to, men det er altså ikke tilfældet.

Og vi kan så som forældre se, at det er ligeså utaknemmeligt at være forældre til fugleunger som til menneskebørn. Der kræves – og kræves, og hvad får man igen? Vi har i dag haft en af de dage, hvor man føler, ungerne skriger hele tiden og bare er på tværs. Så er det, man spørger sig selv en ekstra gang om, hvorfor det lige var, man fik dem. Og to sekunder efter elsker man dem igen – utrolig højt!

Men jubiii for den nye linse, når der skal fotograferes fugle!

Det er rart at være tilbage!

2008-07-08T11:41:00.000-07:00

Hvor er det dejligt at bo i Vestjylland igen! Tænk sig at skulle skrive det, men det synes jeg virkelig. Herude ser man hinanden i øjnene, hvilket var noget af det første, jeg bemærkede, da vi flyttede østpå for cirka 10 år siden. Man turde ligesom ikke se hinanden i øjnene, og jeg spekulerede over, hvad folk dog havde at skjule? Selvfølgelig er ikke alle østjyder sådan, men jeg har mødt flere i Østjylland end i Vestjylland.

Nu er vi "tilbage" igen, om man må sige – dog i Vemb, hvor det tidligere var hhv. Vinderup og Skive. Forskellen er dog ens. Også her ser man folk i øjnene – og er dermed mere ligeglade med, hvordan man ser ud udenpå. Føler jeg i hvert fald, måske er det noget, jeg bilder mig ind. Og selvfølgelig er det ikke alle, der er sådan, men der er dog forskel – uanset hvad folk siger. Jyder er ikke bare jyder, og jeg vil ikke flytte herfra igen.

Men den anden uge, hvor der ringes på døren, og da jeg åbner, der står en mand fra Velfac og siger "Goddaw, Bettina", som om han har kendt mig, siden jeg blev født … det er noget af det, jeg elsker ved det vestjyske. Her er man ikke så formel, og han ville også virkelig gerne lige se, hvordan huset så ud indvendigt, så han fik en hurtig tur rundt! Herligt! At han så kom for at se ved selvsyn, at der er en ridse i glasset i vores hoveddør – imellem glassene, er jo en helt anden sag. Så er vi da også sikre på, det hverken er os eller håndværkerne, der har forårsaget ridsen.

Men det har også hjulpet, at jeg kom i avisen. Og det skete ligefrem to gange. Agurketider kan man i særdeleshed tale om! Men der er folk i Vemb, der læser Dagbladet, så helt fremmede er vi ikke længere. Alene på Åbrinken er vi dog stadig, og det bliver nok ikke i år, vi får naboer. De to grunde øst for os er dog solgte, så der må vel ske noget på et tidspunkt. Lige nu slipper de så for råben og skrigen fra familien her, for vi må sande, at vi, familien Sandfær-Andersen, larmer…

Vi har dog en familie boende, da et svalepar har bygget rede ovenpå vores føler til udendørs belysningen lige udenfor hoveddøren. Der er i hvert fald to unger i reden, og der er livlig aktivitet til og fra reden. De lader sig heller ikke sådan lige forstyrre af vores gang ud og ind af huset, til gengæld får katten virkelig skæld-ud, når den vælger at lægge vejen forbi. Men så bliver vi varskoet om, at den er der.

Anna blev 4 år 25. juni, og Kaare havde ret svært ved at forstå, at vi ikke skulle med på selve dagen. Han havde dog glædet sig meget, til vi kom med den 28., og det gik fint og blev en dejlig dag – med den fineste høje lagkage, vi endnu har set!

Og som man kan se af de første fotos i dette indlæg har vi købt en ny linse til kameraet, så vi nu kan gå rigtig tæt på. Dog ikke altid tæt nok, må vi sande. For fuglene i "vadehavet", som man nu kan kalde søen her med overfladevand, er fortsat en tand for langt væk til, at billederne bliver rigtig gode. Det findes der dog råd for, og det råd kommer nok til, inden sommeren er omme.

En have kommer til live

2008-07-02T20:30:00.000-07:00

Vi har fået plantet et par træer og 4 bærbuske. Og så ligner det rent faktisk en have efterhånden – på trods af at der ingen hæk er endnu. Og nabogrundene er fyldt med de flotteste vilde blomster, som vi (lige nu) kan nyde udseendet af. Om kort tid kan vi så også "nyde" frøene derfra, for kommunen "glemmer" vist at få slået deres grunde. Men nu håber vi så næste år at kunne høste solbær, ribs og stikkelsbær.

Alt i alt må vi konkludere, at det har været det rigtige at flytte herud vestpå. Luften er pragtfuld, og byen har en passende størrelse til os – med en passende afstand til Claus' arbejde. Det betyder dog ikke, at vi ikke savner Ulstrup. Vi har boet dér i næsten 10 år og har rigtig mange gode minder med derfra. Vi kunne bare ikke få hverdagen til at fungere i Ulstrup, men hvor er det træls, at naboerne ikke flytter med! Vi savner dem! (I hvert fald Kaare og jeg). Heldigvis kan vi dog besøge dem med jævne mellemrum, og vi håber også, de vil besøge os…

Barnedåben vel overstået

2008-06-24T20:22:00.000-07:00

Vi havde barnedåb i søndags, og det gik godt. Lørdag da vi havde utrolig travlt hele dagen med at forberede det hele, var jeg ellers ved at grue for at skulle have 30 mennesker i huset – hvordan ville støjniveauet blive, og ville vi kunne komme om ved hinanden? Anne Sophie sov dog 4 timer formiddag og 4 timer eftermiddag den dag, så vi nåede det hele :o)

Det gik rigtig fint på selve dagen, og børnene legede også ret godt, selvom der var 10 af dem. Anders konstaterede dog på et tidspunkt, at der var så mange piger på Kaares værelse, at han valgte at sætte sig ind i kontoret og lege med nogle biler. Godt valg, Anders!

Anne Sophie var vågen under hele gudstjenesten, og selvom hun havde fået en flaske hjemmefra, mente hun alligevel, hun skulle have lidt at spise, så det fik hun i våbenhuset. Det var lidt svært for hende at skulle sidde stille hos en forælder så længe, men det var vældig spændende at få vand i håret, og mosaikvinduet bag alteret blev også kommenteret: "aaahhh, aaahhh, aaahhh". (Lyd der betyder glæde).

Hjemme igen forsøgte vi at få et billede af hele familien, men det var ikke nemt, da Kaare absolut skulle hoppe hele tiden. Michael har dog syntes, det var morsomt og fik dette foto af ham…

Vi fik dog efterfølgende sat ham på en stol med Anne Sophie på skødet, og så kunne han da i hvert fald ikke hoppe! Det gav et rigtig dejligt billede af vore kære børn.

Maden havde Agnes, Rikke og Bo haft med fra Artiskokken i Bjerringbro. Vi ville have forsøgt os med mad fra Slagteren i Vemb, men de har lige valgt at lukke butikken, så vi tyede til gode, gamle Joan. Og hun skuffede os bestemt ikke! Maden var fortræffelig, og vi har til mange dage endnu. For dem, der er interesserede, kan hun findes på artiskokken.com

Kaare var desuden også til afdansningsbal (eller Agnes-bal som det har lydt som når han har sagt det!) Bedstefar og Bedstemor, Rikke og Bo tog med ham, og de optog det på video, så forældrene også kan se det på et tidspunkt… Vi havde forsøgt at flytte barnedåben, men det var ikke muligt, og drengen skulle da ikke gå glip af den første af slagsen. Han havde også glædet sig rigtig meget!

Tak til alle for en dejlig dag! Det var skønt at se jer alle – og godt at få lavet en masse aftaler hen over sommeren.

I går var vi så til Sankt Hans hos Bedstemor og Bedstefar – men bålet lod vi være med at tænde, for det blæste kraftigt, og de bor på en åben bakketop, så det var vejret ikke lige til. Vi fik dog spist nogle rester :o)

Barsel, barsel, barsel

2008-06-15T16:05:00.000-07:00

Så skal Claus ikke på B&O igen før engang til oktober… i hvert fald ikke for at arbejde. Og til gengæld skal jeg have gang i firmaet igen – men det bliver nok ikke så stort et problem. Flere har i hvert fald haft svært ved at forstå, at en barsel kan vare så længe. Og så har jeg endda kun holdt 14 ugers fuld barsel. Høhø! Nåh, spøg til side – det bliver nu rart at få lidt at rive i igen, og jeg er jo så heldig stadig at være hjemme og være en del af tøsens liv hver dag!

Strejkerne er vist langt om længe ovre. Kaare lavede ellers en tegning den anden dag af en pædagog, der strejkede, og så fik den et kryds over sig, fordi den skulle holde op "med det pjat", så han kunne komme i børnehave igen… Jo, jo, børnene har deres egen mening om tingenes tilstand. Men det har været træls for ham ikke at kunne komme i børnehave – han har et stort behov for at komme ud blandt andre.

Vi havde godt nok skrevet os på en liste, hvor vi skulle skiftes til at passe hinandens børn, men det faldt hurtigt til jorden, da det ene sted var et ryger-hjem, og det andet barn var for meget lig ham selv. De kom op og skændes hele tiden, fordi de begge to ville bestemme. Og vi har boet her for kort tid til, at han har fået en "bedste ven". Men der er også sket meget det sidste halve år, og det har været noget forstyrret noget.

Et pletskud er man til tider heldig at få. Anne Sophie er glad for at bade – hun er et underfundigt barn. Hvor Kaare skreg af grin over hver enkelt lille ting, Claus kunne finde på, skal man med hende anstrenge sig noget mere for at få et smil og et grin frem. Selvom far umiddelbart lader til at være hendes favorit. Er det ikke også ofte sådan med piger?

Men hun er utrolig elskværdig!

Jeg kom i avisen, høhø

2008-06-10T09:49:00.000-07:00

Nu starter jeg jo igen om to dage, og derfor tænkte jeg for et par uger siden, at jeg ville forsøge at finde mig en mødregruppe. Derfor satte jeg en annonce i den lokale ugeavis, Torsdagsavisen.

Jeg hørte fra en mor i Idom og nogle mødre i Bur, der var ved at oprette en legestue i Bur Klubhus. Det tog jeg afsted til, men da klubhuset er sådan et offentligt sted, ryger folk, som de lyster, så dér kan jeg kun være med, når det kan foregå udendørs. Hvilket vil sige meget sjældent.

Det var ellers meget hyggeligt, så det er jo en skam. Dog vil jeg få svært ved at komme afsted, når jeg skal ud af døren på et fast tidspunkt, vente på toget i hvert fald den ene vej – og alt i alt kommer til at bruge hele formiddagen på det. Det optimale ville være en lokal mødregruppe i Vemb, hvor vi kunne mødes i private hjem, hvor der jo kun i yderst sjældne tilfælde vil have været røget. Det er trods alt de færreste, der vælger at ryge indendørs nu om dage, når de lige har fået en lille spæd i familien.

En uges tid senere blev jeg så ringet op af en journalist fra Dagbladet Holstebro-Struer. Og da jeg er vant til at have sælgere i røret fra tid til anden, var jeg nok lidt skeptisk til at starte med. Jeg forsøger altid at slippe af med idioterne hurtigst muligt! Men denne gang sagde jeg ja tak – og blev interviewet to dage senere. Indlægget var i mandag 2. juni, så nu ved folk i Vemb da, hvem vi er herude på Åbrinken. Ved lægen, i går, havde de klippet artiklen ud og sat den op – alle nybagte mødre kommer jo der forbi på et tidspunkt, så det var pænt gjort af dem. De syntes alle, det var et godt initiativ. Nogle gange tænker jeg, at jeg måske er for fremfusende…

Så annoncen førte noget helt uventet med sig, og selvom det har været meget sjovt at prøve, har jeg desværre ikke fået en mødregruppe ud af det. Der er åbenbart ikke så mange nybagte mødre i Vemb lige nu, og de der er, har åbenbart ikke behovet for mødregruppe.

Det bliver virkelig køligere igen…

2008-06-09T21:36:00.000-07:00

Hvem skulle have troet, vi så længe kunne have stabilt sommervejr i Danmark? Men nu er det også ovre for denne gang. Nu er vinden slået om i vest, og i morgen skal det blive under 20 grader igen.

For mit vedkommende er det en kærkommen vejrændring, da mine luftveje tydeligt kan mærke det "gode vejr" og dermed den øgede koncentration af dufte i luften. Det samler sig i næsen, og jeg døjer med irritation og hovedpine. Lidt regn sammen med den herlige vestenvind ville være allerbedst, men man får jo ikke altid, hvad man ønsker sig – og det er måske også godt nok.

Bare det at vinden er kommet i vest har været fantastisk! En dag uden hovedpine ved slutningen – herligt.

Jeg tænker så, at jeg er så heldig at kunne glædes over både den ene og den anden vejrtype. Det er for mig i hvert fald dejligt at bo i et land, hvor vejret er så omskifteligt, som det er her.

Tøsen vokser stadig. I dag er hun blevet vaccineret, et skud i hvert lår, og det blev hun godt nok ked af! Men vi fik mulighed for at få hende målt og vejet, hvilket ikke sker særligt ofte pga. strejken. 6,45 kg og 62 cm, så det går fint. Stadig.

Sommer, sommer, sommer…

2008-06-02T08:45:00.000-07:00

Sikket forår vi har!

Få dråber er hvad vi har fået i hele maj måned, og os som har sået græs og troede, vi kunne undgå at vande. Hø!

Claus mener helt sikkert, man godt kan se, at vanderen har kørt hver dag de sidste 14 dage. Dog hjælper det også på det, og græsset er ved at komme op – skjult i ukrudt – og vi fik slået det den anden dag, så det nu ligefrem ser forholdsvis hæderligt ud…

Nu er der jo også kun små 3 uger til barnedåben, og vi vil meget gerne have en rimelig brugbar græsplæne inden da.

Men vi har også fået indviet terrassen og gas-grillen, og Kaares legeplads er ved at være færdig med sandkasse af et lærketræ fældet i Bedstefar og Bedstemors have, legehus og rutsjebane. Hvor herligt at vi har fået så stor en terrasse, så der er plads til os alle!

Og så har vi været i Aalborg Zoo sammen med Marie, Mette og Michael, hvilket også var en herlig dag med herligt vejr – selvom Anne Sophie lige den dag nok fik for lidt søvn. Det gik dog ok trods alt, men hun er også et dejligt barn, som vokser ret godt og forstår mange ting.

Sundhedsplejersken strejker jo fortsat, men så behøver vi ikke spørge, inden vi gør de ting, vi nu ikke må… Når man nu får sådan nogle sultne børn, der vokser med den hast vi oplever, så kan vi altså ikke vente med det mættende mad, til de er 4 måneder gamle.

Barnet er sultent! Og størrelsesmæssigt svarer hun nu – som snart 3 måneder gammel – til et gennemsnits-barn på snart 5 måneder. Så udover de 4 flasker modermælkserstatning får hun nu også tilskudsblanding, der skulle mætte noget mere. Man kunne selvfølgelig også helt droppe amningen, men det ønsker jeg ikke. Barnet har godt af det, og hun vil meget gerne ammes – allerhelst faktisk. Det skal blot også fungere for moderen og resten af familien.

Det hjalp i hvert fald også på Kaare med tilskudsblandingen, hvor vi dog var konstant bagud med at få noget mere mættende på banen. Han spiste uafbrudt dagen lang, og han kørte mig totalt i sænk. Jeg har kunnet mærke med Anne Sophie, at skrækken for en gentagelse heraf har siddet dybt i mig, selvom det er 4 år siden, Kaare var sådan. Hvor skræmmende! For han kørte mig fuldstændig ned, og jeg sad til sidst på gulvet og græd og vidste ikke, hvordan jeg skulle kunne holde til endnu en dag.

Hvorfor er det, man skal gøres til kriminel og føle sig som dårlige forældre, blot fordi man ønsker, barnet skal være mæt og have det godt? Jeg forstår ikke, hvorfor "de kloge folk" inden for de fag ikke kan indse, at nogle børn har brug for mere – og at det ikke er en forbrydelse at opfylde deres behov.

For jeg elsker jo mine børn, og med Kaare var det sådan, at jeg ikke fik de positive oplevelser med ham, fordi jeg sådan trængte til at få ham på afstand, når der endelig var en anden voksen i nærheden… Det første halve år med amningen skulle bare overstås. Sådan skal det ikke have lov at blive med Anne Sophie!

Og nu er min barsel på fuld tid snart ovre. Hold fast, tiden flyver! Næste torsdag starter jeg ligeså stille op igen på deltid – for virksomheden må jo også passes. Hvor er vi heldige, at Claus så kommer hjem og har hele 12 ugers barsel – og 3 ugers ferie oveni. Det bliver næsten oktober, inden de ser ham igen på B&O.

Og så blev det sommer!

2008-05-11T21:59:00.000-07:00

Vandkunsten kom op og køre, og det var store ting for Kaare, som I kan se af billedet… Han elsker, når vi går ude og ordner ting. Vil utrolig gerne hjælpe til og kommer med vand til os, så vi kan holde pauser.

Og i forbindelse med pinsen kom sommeren også – og hvor har vi nydt det gode vejr. Vi må desværre gøre alle dem til skamme, som ikke mente, vi ville få vejr til at gå uden tøj her i Vemb. På trods af vi ingen læ har overhovedet, har det været nærmest vindstille, og der er blevet badet og plasket i vand i stor stil.

Anne Sophie har også været udendørs at ligge for første gang i sit liv. Pinselørdag tog vi til Husby, hvor vi desværre ikke havde kameraet med, men skønt var det. Efter lidt bøvl med at få Anne Sophie til at sove om formiddagen, fik vi ellers spillet spil, leget og hygget os hele eftermiddagen, og til slut fik Anne Sophie lov til at ligge og få lidt sen eftermiddagssol på sine små sparkende ben. Det var meget spændende for hende at være udendørs – ingen tvivl om det!

Hjemme pinsesøndag var vejret ikke ringere, og vi har været udendørs nærmest hele dagen. Der er blevet fordelt fiberdug og granitskærver omkring springvand og hen langs huset mod øst. Der mangler dog lidt fiberdug til, at vi kan blive færdige i denne omgang, men så fik vi jo en fin undskyldning for at slappe lidt af. Og som I kan se, går Anne Sophie efterhånden op i at kunne stå selv. Hun lader sig også hive op at stå ved hænderne, og ligeså langsomt er hun ved at få så meget styr over hånden, at hun kan daske bevidst til tingene i sit aktivitetscenter.

Kaare og Claus har været til indskrivning til Musikskolen i Holstebro. Der var både koncert og mulighed for at prøve instrumenterne, og Kaare holdt sig ikke tilbage. Dejligt! Han fik både prøvet harmonika, trompet, blokfløjte og guitar, og så mente hun også, at han synger godt. Han synger i hvert fald meget, og vi kan da holde ud at høre på det…

Græs, vand og børn

2008-05-03T13:49:00.000-07:00

Vi har fået sået græs, og nu arbejder vi i at få en nyindkøbt vandkunst på plads. Kaare hjælper godt til, han elsker, når vi skal ud og lave noget og er flink til at hente vand til os, hvis vi skulle blive tørstige.

Anne Sophie går det rigtig fint med – hun får 2-3 flasker i døgnet udover brystmælk, og det giver ro på. Da tøsen har en forholdsvis sart mave, er det rart med noget mad, der ikke er påvirket af, hvad moderen har spist. Hvidløg er i hvert fald en meget stor synder, så det undgår jeg totalt.

Men en skøn Kristi Himmelfartsferie er det blevet til, og vejret er jo fortsat dejligt. Claus får ordnet redskabsrum, jeg får fejet det sidste sand ned mellem fliserne, og Kaare hjælper godt til på alle fronter. Og når så Anne Sophie også sover godt, kan det jo ikke blive bedre… Hun er desuden begyndt at sove igennem, så forældrene nyder den gode nattesøvn nu igen.

Man vender ryggen til et øjeblik

2008-04-25T12:38:00.000-07:00

Kender I det? Vi har godt nok ikke talt om, hvorvidt man må tegne på væggen, men vi har da skældt Kaare lidt ud, da han tegnede på dugen anden gang. Så nu skete det. Og som I kan se af billedet var han dog lidt betrykket ved situationen, selvom jeg ikke skældte ud, da barnet jo sådan set ikke kunne vide, at man ikke skal tegne på væggene.

Men nu er det jo så "rart", at huset er helt nyt, så det ikke trænger til at blive malet. For vi bliver nødt til at male væggen for at få det hele af – det er så ulempen ved fuldmuret. Ungerne skal ikke tegne på murstensvægge – de er for ru og riflede til at få det af med en våd klud.

Forunderlige verden

2008-04-18T21:25:00.000-07:00

Lige som vi gik og troede, vores datter var på vej til stjernerne, pillede lægen os godt og grundigt ned igen nu til 5-ugers undersøgelsen (som dog blev foretaget 6 uger gammel). 57 cm og 4870 gram blev Anne Sophie målt til.

Så om det er sundhedsplejerskens eller lægens mål, det er galt med, er ikke godt at vide. Barnet er dog komplet ligeglad, og forældrene er blot glade, når hun trives og har det godt! Og der blev kun skrevet ét enkelt ord om hende: Sund.

Kaares dansehold blev til noget, og sidste gang blev forældrene sendt ud. Så kan Claus til gengæld nå at handle lidt imens. Zoneterapien, som vi igen var til onsdag med Anne Sophie og Kaare har givet en ubehagelig omgang bøvs og gylp. Nu håber vi virkelig, det går den rette vej igen, for det andet er temmelig hårdt. Sidste nat bøvlede vi med hende 3 timer, inden det lykkes at få barnet til at sove igen. Så er det, man spekulerer over, hvorfor nyfødte mennesker skal være SÅ hjælpeløse…

Derudover har vi fået sommerdæk på bilen i dag, og med det fantastiske vejr det har været til nu – og der fortsat meldes om for april måned, kan det jo kun blive forår i næste uge med 15 grader og sol. Vi glæder os!

På vej mod stjernerne?

2008-04-13T11:30:00.000-07:00

Fredag havde vi også besøg af sundhedsplejersken igen, og Anne Sophie slægter Kaare på og er nu begyndt at vokse betydelig hurtigere. Hun er på vej ud over kurverne for piger længdemæssigt. 4 cm og 700 gram på 14 dage, så hun nu er 60 cm lang og vejer 4,7 kg.

Og så har vi fået lagt alt tøj i str. 56 væk – det er da godt, vi har kunnet låne det hele, for det er godt nok ikke meget, det er blevet brugt! Men med alle de tøser, der er i familie- og vennekreds bliver det ikke sådan lige et problem. Kaare er jo næsten eneste dreng. Og Anne Sophie har også været i rendegraver-blusen, han fik i barselsgave. Den passer hende fint!

Zoneterapien og akupunkturen gav kontant afregning hos begge børn, så det var dejligt. At Anne Sophie så måtte have skiftet alt tøjet var lidt træls, men humøret er steget betydeligt specielt hos Kaare, hvilket også var lidt tiltrængt… Hendes bøvser har det dog ikke hjulpet det store på endnu, så vi må afsted en gang til i næste uge.

Hårde maver…

2008-04-11T12:00:00.000-07:00

Vores børn er lange og tynde. I hvert fald i forhold til gennemsnittet, må vi konstatere. De fine lyserøde bukser, Anne Sophie fik i barselsgave i str. 56 kan hun fortsat ikke holde oppe – måske engang til sommer. Til gengæld er blusen snart for lille.

Vi har haft en del bøvl med temmelig mange bøvser – og også prutter, men dem kan hun i det mindste selv komme af med. Nu har jeg været ved zoneterapeut med hende i dag, og så håber vi, det hjælper noget. Terapeuten mente i hvert fald, der var temmelig meget luft i tarmene, der trængte til at komme gang i. Og det kunne også være skyld i den øgede mængde gylp, vi har oplevet de seneste dage. Nu håber jeg blot inderligt, at det er tilfældet! Og så ser vi, om ikke det går lidt nemmere med putningen i aften.

Kaare har også været noget irritabel på det sidste, så han får også en tur til zoneterapeuten. Vi håber, det hjælper på humøret, for det er ikke nemt at få ud af drengen, hvad der er galt. Men måske ved han det ikke helt eller har svært ved at sætte ord på.

Han er dog begyndt at gå til dans. Eller rettere – han har været afsted en gang i går, og så håber vi, der kommer nok næste gang til, at det bliver til noget. For drengen var begejstret og sang og dansede for os, da han kom hjem. At han så er den eneste dreng, kommer nok desværre ikke som en overraskelse. Af samme årsag er det da med at få ham afsted, så længe han er ligeglad med det… Og han har glædet sig til det, spurgt til det flere gange og stod alt for tidligt op i går morges.

Hvor er hun altså dejlig!

2008-04-05T14:45:00.000-07:00

Ens egne børn er jo altid dejlige, men dette dejlige smil kommer man nu altså langt med! Og så er det første kontakt-smil endda kommet en hel uge inden månedsdagen i dag…

Det går stadig godt med den lille tøs – selvom vi har haft noget bøvl med en del bøvser og prutter. Jeg er dog ved at have på fornemmelsen, at pigen ligner sin mor temmelig meget, hvad angår, hvad hun reagerer på af madvarer (læs: får bumser/hormonknopper af), nemlig de "forkerte" madvarer såsom slik, chips, kager m.m.

Der er nok kommet lidt ekstra i mor her i løbet af påsken, og samtidig med har Anne Sophie også fået flere hormonknopper – nu hvor jeg holder mig i skindet, forsvinder de igen. Og det samme gør den store omgang bøvl med bøvser og prutter. Nu er det i et mere normalt omfang igen… Så blev man dét klogere.

Min forespørgsel til sundhedsplejersken om, hvorvidt det kunne være tilfældet, gav ikke meget svar. Hun havde ikke hørt om det før.

Og så lige et pletskud mere af, hvor højt jeg kan løfte mit hoved. (Nu er det jo kun forældre, der går så højt op i sådan noget – og så måske lige bedsteforældre… høhø!)

Noget helt andet end familie og børn…

2008-04-02T12:53:00.000-07:00

Jeg lider jo af MCS, hvilket jeg fandt ud af tilbage i efteråret 2005, da jeg blev nødt til at sygemelde mig fra mit arbejde. Men jeg blev heldigvis lyttet til, på trods af at det er en nærmest ukendt lidelse, som ikke er godkendt og ikke kan påvises ved tests.

Så i dag er jeg selvstændig og arbejder hjemme bag min egen mac – og producerer tryksager i stor stil, hvilket går godt. Jeg trives med at være min egen herre, og det har åbnet for rigtig positive muligheder i forbindelse med de små børn, vi nu har.

Lige nu findes denne artikel på Helse.dk, som bestemt er værd at læse… http://helse.dk/Default.aspx?ID=44&M=News&PID=25&NewsID=6781

MCS står for multiple chemical sensitivity – eller kemisk intolerance/duft og kemikalieoverfølsomhed på dansk. Se www.mcsvidencenter.dk for yderligere.