Sikken 1. december

Jeg kan ikke mindes, vi har haft så smuk en 1. december siden det år, hvor Ruth døde og blev begravet på netop denne dag… Den var også så utrolig smuk. Det var i 1997.

Nu kan vi kun håbe på lidt sne til jul :o)

Det' snart jul!

I går havde vi de gamle naboer til julefrokost – en begivenhed vi startede på, da vi flyttede fra Ulstrup, og den holdes i hævd. Igen blev det en fantastisk hyggelig dag med rigtig god mad, snak, hygge, leg – og en tur i Vemb Hallen til det lokale julemarked.

Det var et rigtig fint julemarked med mange gode stande, Anne Sophie fik flyverdragten af og løb rundt og hyggede sig – dagplejemor Birthe var der også med spejderne, så det var den rene fest. Kaare fik lov at købe en nisse og valgte efter lang tids overvejelse en uro med tre nisser dansende om et juletræ.

I dag stod den så på jule-tam-tam i børnehaven, hvor vi gik i anlægget for at finde julemanden. Det lykkes på mirakuløs vis, og Kaare fik ham i hånden, og vi gik tilbage til børnehaven, hvor der blev sunget lidt omkring træet.

Imens vi har sovet, må der have været nogen forbi (måske julemanden?), for her til morgen var der to pakker på bordet. Anne Sophie fik en nissehue, og Kaare fik et sæt nissetøj, så han var den fineste nissedreng i børnehaven i dag! Han fik også sagt tak til julemanden for gaven.

Derefter stod den på æbleskiver samt at få lavet en juledekoration, klippet lidt julepynt og dyppet et æble i stearin. Alle ting klarede han rigtig godt! Vi kan bestemt ikke klage over kvaliteten af det julehjerte, han fik lavet, og som nu hænges op i entréen. Dét er han god til.

Vejret var også med os, både i går som i dag. Vi kom både til og fra julemarked i tørvejr, og det samme gjaldt i dag til børnehave-arrangementet. Regnen ventede pænt til bagefter :o)

Anne Sophie snakker!

Lumme-lumme blev det til i aften, da hun gerne ville have flere oliven, så nu hedder en oliven altså 'lumme'. Og Pingu hedder 'Kingan'. Desuden passer sådan en sort oliven fantastisk godt på sådan en lille finger.

Hun er rigtig begyndt at gentage alle ord, vi siger, så nu skal vi igen passe på! Det kopieres på stedet :-)

I dag har vi rigtig fået gjort rent og vasket tøj, og Kaare fik ryddet op på værelset OG hemsen uden en masse vrøvl – hvilket udløste retten til at få de første nisser frem. Ja, det er tidligt, men hvilke midler griber man ikke til for at være fri for alt det pyller!

I går var Kaare og Claus på rundtur og fik blandt andet en pose nedfaldsæbler med hjem, så vi fik endnu engang presset æblesaft – og det smager rigtig godt!

En halv måned gået med sygdom

Sådan cirka lige omkring 1. november fik Kaare igen igen igen falsk strubehoste. Og som sidst gik det helt galt, og Claus kørte først til lægen og bagefter til børneafdelingen i Herning med ham. Det var en rigtig hård omgang, og de var der det meste af dagen.

Et par dage efter fik han en rigtig grim hoste, og dagen efter tog jeg til lægen med ham. Det viste sig, han havde fået bronkitis. Han kunne ikke få penicillin, så det måtte gå sin gang. Alt i alt var han hjemme i 1 1/2 uge, så det var længe!

Vi nåede så at have begge børn i pasning én hel dag, hvorefter Anne Sophie lagde sig med – falsk strubehoste. Og det blev også slemt, så Claus måtte igen af sted til Herning. Egentlig ville personalet gerne have beholdt dem, men vi sover nu engang alle bedst hjemme i vores egen seng, og vi kan jo ikke påstå, vi er nybegyndere, når det gælder falsk strubehoste. Så vi tog vores forholdsregler, og Anne Sophie fik sovet ok. Det samme gjorde forældrene.

Hun havde dog klart kun haft den falske strube. Ingen forkølelse forud, som jo ellers er normalt, så vi valgte at tage til Agnes' fødselsdag lørdag den 14. november, to dage efter Claus og Anne Sophie havde været i Herning.

Det var igen dejligt at være med til at fejre Agnes' dag. Vi fik god mad, god snak, hygge og leg og havde som sædvanligt en rigtig dejlig dag. Agnes har en fantastisk indvirkning på vores børn – kan få dem til at sidde stille ved sig. Det lykkes ikke rigtig for forældrene.

Men efter en halv måned er gået med syge børn, er november godt nok pludselig blevet kort. Det gør dog ikke så meget, da der de samme 14 dage kun blev registreret tre timers sol. Den sidste halve måned her har den dog taget lidt revanche, og det er også blevet lunere igen.

Nu glæder vi os rigtig meget til at skulle holde julefrokost med vores gamle naboer på lørdag – det er altid en god dag!

Efterår og afslapning

Vi har holdt fri hele tre dage, sådan helt fri med med afslapning, hygge, leg, strik for mit vedkommende, lidt gæster og hygge, en tur til havet … Tiltrængt og rigtig dejligt i det skønne efterårsvejr!

Det aktive efterår

Vi har haft så uhyggelig travlt, Claus og jeg. Men i sidste uge valgte vi alligevel at tage 4 dage fri og tage først i Legoland og bagefter Lalandia sammen med M'erne, Mette, Michael, Marie og Maja.

Ungerne var i paradis og hyggede og legede, så det var en fryd! I Legoland og badeland i Lalandia. Vi havde fået hytten længst væk fra centeret, men det var fint og forholdsvis fredeligt og roligt, og det tog dog kun 20 minutter at gå.

Vi andre fik godt nok ikke slappet meget af, og søvn var det også i underkanten med at få – alligevel blev det en fin tur.

Turen varede fra mandag til torsdag, så efter en arbejdsdag fredag kunne vi alle få sovet ud i weekenden, hvilket var tiltrængt! Og ellers var der ingen planer dér.

Lidt Lego fik vi også med hjem, og det blev der også leget rigtig godt med i hytten. Det hjælper nogle gange ikke at have så meget at vælge imellem.

Denne weekend har vi også haft travlt. Fået slået græsset for sidste gang i år (kan vi da håbe); fået fræset, så det snart er klar til, at der kan blive plantet hæk; fået lavet æblemost af nedfaldsæbler, mor og far havde med i går – 8 liter blev det vist til, så nu har vi saft til en tid. Og det smager faktisk rigtig godt!

Som det kan ses på billedet, hjalp Kaare godt til med at få presset saften, og Anne Sophie ønskede, hun var stor nok til at hjælpe til. Bedstefar blev dog sat til at passe barn, for derudover skulle der jo også laves aftensmad og ryddes lidt op.

Anne Sophie bliver en stor pige, der begynder at lege små lege. Her har hun lavet mad til sine ynglingsdyr: Tigerdyr, Lise (som ikke kan ses) og Buster (dukken). Da vi var i Lalandia med M'erne, forelskede Anne Sophie sig totalt i Maries dukke, så hun gik rundt og stortudede, da Marie selvfølgelig gerne ville have sin dukke igen – og lege med den.

Da vi kom hjem, måtte vi så i gemmerne og få fundet hendes egne dukker, hun har fået i gave – og Buster her blev valgt som yngling. De andre er dog også begyndt at fatte hendes interesse, så ud over biler er dukker nu det store hit.


Kaare er en dygtig dreng, der til tider har for meget krudt i numsen. Men han kan sidde og koncentrere sig om tingene, hvis det skal være, og han er virkelig flink til at hjælpe til. Det sætter vi stor pris på! Han er som regel også rigtig flink til at hjælpe, når det gælder hans søster, som han også er meget glad for. Nogle aftener har de yndet at ræse rundt og sige 'bøh' til hinanden, til de har drevet os gamle til vanvid. Så det er varme børn, vi har måttet lægge i seng.

Anne Sophie er en bandit. Uha, hvor hun kan charme os med sit lille smil og sine små, 'uskyldige' numre. Det er svært at holde masken!

Se hende bare her!

Vi har det alle godt. Ovenpå nogle ekstremt travle uger er vi ikke endt syge alle sammen, så vi kan vist ikke klage.

Anne Sophie har fået to kindtænder næsten samtidigt, så det var en ret hård omgang. Samtidig med var Claus i Tyskland to gange med alt for kort tid imellem, jeg havde uhyggelig dejlig travlt i firmaet, og det hele var bare ved at brænde på. Jeg var godt nok træt, da det hele var overstået – og har måttet kæmpe for at holde sygdommen på afstand.

Mine luftveje er jo alt for følsomme, og når jeg så er under så massivt pres fra alle sider, er det som regel dér, det går galt. Det kæmper jeg stadig lidt med her 14 dage efter, men det går den rigtige vej.

Ungerne trives, vokser sig store og dygtige og er meget vellidte i hver sin institution. Kaare fik ros en dag i børnehaven for selv at have taget tøj på (bukserne vendte forkert, så hullet i knæet sad i knæhasen!), men moderen her er ligeglad, så længe knægten selv tager tøj på, og børnehaven syntes også, det var det vigtigste i dén sag. Desuden slider det virkelig meget på tøjet at være i børnehave, så det er det gamle, slidte, plettede og hullede, han får på der.

Anne Sophie kan også mange ting selv for værende én på 1 1/2 år, og dagplejeren er så stolt over hende. Hun er mere velvillig til at få tøjet på selv end barnet på 2 1/2 år.

De seneste ord, hun magter, er mer' og sov', og fler-ords-sætninger kommer hun også med. Hop'pu'm er også et godt ord, som oversat er hoppepuden, hvor de ofte er med dagplejen, og hvor vi også går hen nogle gange.

Kaare er en stor dreng, som kan mange ting. Men han er også en rigtig dreng, der synes, det er tidsspilde at skulle have tøj på og af. Det samme gælder desværre til tider toilet-besøg, og så tisser han i bukserne.

Vi har dog generelt nogle dejlige børn, og det går godt i familien.